for Norge, og at Mødet i Stockholm har vakt Kravet herom ogsaa i Norge eller rettere paa Østlandet. Dette sees deraf, at Oprøret i Viken ledes af Adelsmænd, og at selv Rigsraadets Medlemmer, skjønt de gjør sit for at dæmpe Oprøret, dog faktisk stiller de samme og endnu stærkere Krav til Kongen om en national Regjering.
De norske Raadsherrer, som deltog i Stookholmsmødet, er neppe komne hjem til Østlandet før i Novbr. 1435, og senest tre Maaneder efter er her en Opstand udbrudt. Det ved vi nu efter et Brev, som Engelbrekt Engelbrektssøn skrev fra Kalmar 10de Marts 1436[1]. Brev fra Opstandens Ledere maa saaledes være afsendt fra det sydlige Norge allerede i Februar 1436; Opstanden er altsaa ikke blot brudt ud, men den maa allerede have grebet om sig før Udgangen af Febr., og i Spidsen for den har der fra først af staaet Mænd udenfor Almuen, som har forstaaet Konsekventserne af sin Handling: de har indledet Forbindelser med Engelbrekt og sammen med denne søgt at opnaa Forbund med Hansestæderne. Naar vi nu finde Oprørerne i April s. A. i Besiddelse af Oslo befæstede Bispegaard, er det naturligst at hævde, at de har havt dette faste Punkt inde, allerede da de indledede Forbindelsen med Sverige, med andre Ord, at Oprøret er begyndt ved en rask Fremrykning mod Oslo, ganske som i 1433 af Engelbrekt mod Vesteraas. Erobringen af Oslo Bispegaard er da foregaaet i Febr. 1436, og herfra er Brevet til Svenskerne udgaaet.
- ↑ Brevet er trykt i Hanserecesse von 1431 bis 1476 I, S. 25 og citeres af Daae i dette Tidsskrifts 3die Række I, S. 490. Dateringen (Lørdag før Oculi) er af v. d. Ropp urigtigt beregnet til 19de Marts, og Daae følger ham heri, uagtet allerede Regesta dipl. Hist. Dan., Series 2da I, 1 p. 648 har gjort opmærksom paa, at den rette Dag er 10de Marts (Paaske 1436 faldt 8de April).
