man vel antage, at han ikke er kommet til Bergen før 1450. Naar hans annalistiske Notitser er optegnede, er ikke oplyst; men de ser ikke ud til at være nedskrevne Aar for Aar, og er altsaa muligens saa nye som fra Tiden om 1476. Sikkert er ialfald, at Forfatteren ikke var i Bergen eller i Norge ved 1436, og han er saaledes for disse Aar netop ikke en samtidig Kilde i den Forstand, som man ellers opfatter dette Ord: han har kanske over en Menneskealder senere fortalt om Begivenheder ved 1436 efter Traditionen i Bergen. Men ved Siden heraf har Hr. Daae undladt at oplyse det vigtigste: om Carsten v. Gheren er en paalidelig og upartisk Forfatter. Af Citaterne sees, at Carsten v. Gheren lader Vitaliebrødrenes Plyndring i Bergen i 1429 udføres af „de Denen“ (!), at han under de tyske Kjøbmænds Strid med Hr. Olaf Nilssøn i 1455 kalder de første „de uskyldige Kjøbmænd“ og lader Hr. Olafs Angribere være ikke Kjøbmændene, men alskens „løst Folk“, — Oplysninger tilstrækkelige til at man tør vove at benægte Forfatterens Upartiskhed, navnlig naar han fortæller om sin Fiende Olaf Nilssøn. Det er naturligvis for mig en vanskelig Sag at undersøge en Krønikes Troværdighed, af hvilken man kun kjender de Uddrag, som Hr. Daae har fundet værdige til at benytte, og jeg skal derfor her kun hævde, at saalænge Krøniken ikke foreligger i sin Helhed og tilstrækkeligt kritisk belyst, er man berettiget til at betvivle dens Paalidelighed for de ældre Dele og dens Upartiskhed for de nyere.
Hvad denne Krønike eller dette senere Uddrag af en ældre Krønike indeholder om Amund Sigurdssøn, er nu følgende:
„Anno 1436 blev Amund Sigurdssøn brændt paa (i, ved?) „Folgerede“, da han sagde sig (at være) Arving og
