født Konge af Norge. Det udførte („bestelede“) Olaf Nilssøn, som da blev Foged i Bergen“.
Det er denne Notits, jeg har kaldt „utrolig“, men som min nærede Kollega kun indrømmer mig Ret til at kalde „paafaldende“. For det første er Aarstallet 1436 paafaldende, thi Amund levede endnu i Februar 1437 (for ikke at tale om Mai 1447). Men det undskylder Hr. Daae med, at Krøniken ogsaa har andre Aarstalfeil; han forandrer altsaa Aarstallet til 1437. For det andet er Straffen paafaldende, thi efter norsk Ret blev Høiforrædere straffede med Hængning; men naturligvis kan baade Dom og Straf være uregelmæssig, skjønt det ialfald er underligt, at man ikke i Diplomer finder Spor til, at hans Gods blev inddraget. For det tredie er det paafaldende, at Amund ikke omtales som Oprører (Oprøret nævnes ikke, og det kjender altsaa Krøniken ikke). Videre er det paafaldende, at Amund blev brændt, fordi han udgav sig for „Arving og født Konge i Norge“, thi nogen Arveret eller endog Skin af en saadan for Amund kan ikke paavises Paafaldende er videre Stedsnavnet „Folgerede“, hvor Amund blev brændt; thi det kjendes ikke. Paafaldende er det videre, at den, som lod Amund henrette, skulde være Hr. Olaf Nilssøn, thi han var endnu 24de November 1437 i Vordingborg som Kong Eriks Hofsinde, lod sig der tildele Bevilling af ham paa Bøder over sine Underhavende i Skaane eller andensteds i Danmark og tænkte altsaa endnu ikke paa nogen Virksomhed i Norge. Paafaldende er endelig ogsaa Tilføielsen, at Olaf „da blev Foged i Bergen“, thi det skal falde vanskeligt at bevise, at Olaf Nilssøn er bleven dette i 1436 eller 1437; han kan ikke eftervises i Norge før 1439.
Skulde det efter dette ikke være til]adeligt at finde Efterretningen i den tyske Krønike utrolig?
