Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/163

Denne siden er ikke korrekturlest

Enke Fru Maren Skram[1]. Da Jacob Huitfeldts Enke, Fru Elsebe Akeleye, giftede sig paanyt (formodentlig i 1636) med Arild Axelsen af Slægten Most eller Gere[2] og tilflyttede Gaarden Ramvig paa Hudrum, er Sønnen Tønne muligens da, om ikke før, efter Tidens Sædvane kommen i sin Farbroders, Hartvig Huitfeldts, Hus for at lære, hvad en ung Adelsmand tiltrængte, og efter dennes Død 1637 er han saa vistnok kommen til Morbroderen, Sigvard Gabrielsen Akeleye, der dengang boede paa sin Forlening Vernekloster, hvor Tønne Huitfeldt altsaa sandsynligvis har tilbragt nogle af sine Ungdomsaar.

Da han var 18 Aar gammel, udbrød den saakaldte Hannibalsfeide, og allerede i 1644 blev han ansat som Fændrik ved Statholderens, Hannibal Sehesteds, Livregiment til Fods, før han havde fyldt det 19de Aar; men sandsynligvis har han allerede dengang været stor og stærk, da han, i alle Fald senere, var en Mand af over 3 Alens Høide og en tilsvarende Førlighed. Regimentet, der regnedes til de Agershusiske, blev oprettet 1. Marts 1644 og aftakkedes atter 14. Septbr. 1645, en Maanedstid efter Krigens Ophør. Tønne Huitfeldt har altsaa vistnok fulgt Statholderen paa de Indfald i Sverige og øvrige Krigsforetagender, hvori denne selv eller hans Regiment deltog under Krigen, der, som bekjendt, førtes med vexlende Held og især mod Slutningen uheldig fra

  1. Norske Rigsregistranter VII og VIII Reg.
  2. Uden Tvivl ham, der 28. Febr. 1630 antoges som Gefrieder i Skaane, og som blev Cornet ved Hannibal Sehesteds Livcompagni 9. Marts 1644 samt i Oktbr. s. A. Regimentskvartermester. Han levede endnu 1651, da han under de mod Hannibal Sehested rettede Undersøgelser gav Svar paa en Del Spørgsmaal, der fremsattes til de under Feiden fungerende Officierer. Han skriver sig da selv Arild Axelsen Giede. (N. Rigsarch. Cancell. P. 14 b. 2).