Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/165

tage Instructioner, hvor han selv udtalte om Krigsførelsen, at den var af for liden Betydning til at faa nogen Virkning paa Grund af de ringe Stridskræfter, han raadede over. I Slutningen af Mai vendte han med en Flaade tilbage til Norge og gjorde endnu engang et Indfald i Vestergøtland med c. 9000 Mand, hvor han dog kun leverede nogle Smaatræfninger (Gullberg, Mølndal og Skordal), indtog en Skandse og hindrede Lars Kagges Foretagender mod Baahus Slot. Paa dette Indfald stod Livregimentet. m. m. først under oberst Henrik Bjelkes Commando, men da han i Hannibal Sehesteds Fraværelse ogsaa havde øverste militaire og civile Befaling paa Baahus Slot og i Lenet, commanderede senere Oberst Jørgen Reichwein disse Tropper, der i Juli 1645 laa ved Mora Skandse i den Hensigt at gjenerobre den, efter at den nogen Tid forud var overgivet af Capitain Thomas Leon. I Juli kom Capitain D. Brochdorffs Compagni af Livregimentet igjen ind i Baahus Len fra Halden. Selv tillagde Statholderen disse Foretagender ikke anden Betydning, end at de muligens kunde have nogen Indflydelse paa Fredsbetingelserne. Imidlertid havde Svenskerne faaet betydelige Forstærkninger, og Nordmændene trængtes derfor stadig tilbage og kunde under de i Begyndelsen af August endnu altid forefaldende Smaatræfninger i det væsentlige kun holde sig defensive; dog var en Træfning paa Hisingen 6. August heldig for de Norske Vaaben. Vel afsluttedes Freden til Brømsebro, der dannede Slutningen paa Krigen, 13. August 1645, men før 20. eller 21. August synes Hannibal Sehested ikke at være bleven sikkert vidende herom, og da Ratificationerne først skulde udvexles 13. Septbr., bleve Tropperne foreløbig liggende paa Grændserne, om de end fordeltes noget anderledes end under Krigen. Saaledes skulde Livregimentet henlægges til Baa-