hus, Kongelf og Marstrand, for at ikke de Svenske Officierer, der under Stilstanden maatte komme over til Nordmændene, „skulde finde pjaltede Knegte“. I Septbr. 1645 blev Livregimentet tilskibs ført op til Christiania og enten aftakket eller delvis lagt under de øvrige Agershusiske Regimenter[1].
Med mange af de Officierer, der bleve staaende i sine Stillinger efter Fredsslutningen, delte Tønne Huitfeldt den Skjebne at maatte vente længe paa Udbetalingen af sin Gage. En bevaret Kvittering, dateret Commissariathuset paa Agershus 9. Januar 1647, viser, at han da af Generalcommissarierne i Norge (Nils Lange, Jacob Ulfeld og Peder Wibe) har oppebaaret Gage for 7 Maaneder, fra 1. Oktbr. 1645 til 1. Mai 1646, med 87½ Rdlr. efter en aarlig Gage af 150 Rdlr. Ved denne Leilighed benævnes han Lieutenant, medens den nævnte Løn er hans Fændriksgage, hvorfor 1. Mai 1646 muligens betegner hans Lieutenants Anciennetet. Imidlertid hedder det i den af Statholder Hannibal Sehested 1. Mai 1647 fra Kjøbenhavn udstedte „Bestalling“, at han har tjent paa 3die Aar for en Fændrik „i denne sidst forleden Feide saa og siden“ under hans Livregiment i Norge, og da han nu begjærer i Fredstid at maatte „forløves at forføie sig paa fremmede Steder i Krigsoccasion at gjøre sig videre qvalificeret til Kong. Mai. og disse Rigers Tjeneste og imidlertid nyde Lieutenants Gage“, saa bliver dette ham bevilget „udi Anseen af hans berømmelige Forsæt“ og
- ↑ Til Fremstillingen af Krigens Gang er benyttet Hannibal Sehesteds Copiebog for Aaret 1645 (i Saml. t. det norske Folks Sprog og Hist. II–V), Slange, Christian IV’s Historie II, S. 1259 og 1304–7, Jørgen Bjelkes Selvbiografi (udg. af I. A. Fridericia) S. 22–43, Generalkrigscommissær Nils Langes Regnskaber under Krigen i N. Rigsarchiv (Cancelliet) og Rigsregistraturet i Svenske Rigsarch. (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml.)
