Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/170

Denne siden er ikke korrekturlest

Margrete Bjelke, der da var Dronningens Hofjomfru, hvilket Bryllup holdtes af Kongen paa Kjøbenhavns Slot 19. Juli nævnte Aar. Der udgik Indbydelser til 185 særskilt nævnte Personer af Adelen i begge Riger foruden gifte Fruer og Jomfruer. Tønne Huitfeldt staar blandt Adelen i Skaane[1]. Ogsaa 1655 henføres han i Fortegnelsen over Adelen i Danmark til Skaane[2]. Om han eiede Gods der, muligens hidrørende fra Moderen eller Stiffaderen, er for Tiden ikke bekjendt. Maaske tør dog Opholdet i Skaane hidrøre fra den Omstændighed, at han har været commanderet derhen med sit Krigsfolk; 22. Decbr. 1653 fik han i alle Fald Kongebrev om „til videre naadigst Anordning at blive beliggendes og over det Folk commandere, som i vor Kjøbstad Helsingør bliver henlagt“, medens hans Lieutenant skulde forblive hos den Del af hans Folk, som var forskikket til Helsingborg[3]. 14. Octbr. 1654 fik den norske Statholder Hr. Iver Krabbe et Kongebrev, at „eftersom os elskelige Tønne Huitfeldt, vor Mand. Tjener og Capitaine under det Baahusiske Regimente“, har begjæret naadigst at „maatte forundes og godtgjøres hans Gage, som hos hans Compagni i Norge kan falde“, nemlig 200 Rdlr. aarlig, fra den Tid han med det commanderede Folk kom til Danmark, saa tilstaaes denne Besolding ham; uanseet hvad.han i Danmark har bekommet for den Tjeneste, han der gjør[4].

  1. Danske Rigsarchiv, Sjællandske Tegn. XXXII. fol. 539 b–544 b.
  2. Suhms Saml. t. d. Dan. Hist. 1 R. B. II (2), S. 173.
  3. Danske Rigsarch., sjællandske Tegn. XXXII fol. 667 b–668. Flere Kongebreve sammesteds fra Novbr. og Decbr. 1653 give Befalinger angaaende de Norske Tropper og deres Indkvartering i Helsingør m. m., uden at Tønne Huitfeldt udtrykkelig nævnes; der angives kun, at de skulle commanderes af en Capitain.
  4. Norske Rigsregistranter XI. S. 239 f.