Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/172

H. maatte have Besked om Skovenes Tilstand, før han kunde befatte sig dermed. De 6 Lagrettesmænd turde ikke paatage sig Besigtigelsen af Skovene, da Jomfru Sophia H. ikke dertil var citeret, ligesom de heller ikke vel kunde være flere Dage borte fra sine egne Gaarde under Kornhøsten. At bese og paavise Husenes Brøstfældighed vare de vel istand til, men ikke til at bestemme Bekostningens Størrelse ved deres Istandsættelse, hvortil der udfordredes Haandverkere. Besigtigelsen af Bygningerne er af megen Interesse, da den giver en tydelig Forestilling om Bebyggelsen paa en Norsk Herregaard ved Midten af det 17de Aarhundrede. Tilstanden beskrives saaledes: 1) Fruerstuehuset var brøstfældigt paa den østre Væg, hvor der nedentil maatte indlægges tre Husestokke; i den nordre Kjælder under samme Hus var en Stok forraadnet tilligemed en Bjælke paa Nordsiden, hvilke begge maatte fornyes, hvorfor Kjælderhalsen udenfor Kjælderen ganske maatte borttages under Arbeidet og siden opbygges paanyt. Paa søndre Ende af samme Hus var den nederste Stok forraadnet og Gulvet i Fruerstuen nedseget, men naar en ny Stok indlægges, kan atter Gulvet hæves. I Forstuekammeret i samme Hus var en Bjælke i den østre Ende ud mod Svalen forraadnet saavelsom Vægstokken, hvorpaa den laa, hvorfor Bjælken maa støttes med et Knæ under samme Ende. Svalerne udenfor Husets Indgang vare raadne og maatte fornyes. 2) Et Hus paa Gaarden, som kaldes Langkammeret, befindes forraadnet paa nordre Ende, hvor 10 nye Husestokke maa indlægges, Vindskierne paa samme Ende fattes, Skorstenen er udygtig og maa opbygges fra nyt af. I Barnekammeret der næst ved ere 11 Stokke forraadnede i den vestre Væg og 2 Laftestokke paa den nordre Ende, hvorhos en Vindski fattes; paa østre Side