Da Krigen atter udbrød i August 1658 og Carl
Gustav gjorde sit nye Anfald paa Sjælland, var Tønne
Huitfeldt med sine Nordmænd endnu i Kjøbenhavn og
kom saaledes til at overvære Begyndelsen af den langvarige
og haarde Beleiring 1658–60, hvor han vistnok
høstede en Erfaring, der kom ham tilgode under Haldens
Beleiring i de to følgende Aar.
Et Kongebrev af 10. August 1658 lovede det Norske Folk (ɔ: Krigsfolk) i Kjøbenhavn, som holdt sig vel mod Fienden, Frigaarde eller andre Beneficier, naar der atter i blev Fred. Formentlig var altsaa det med Morgenstjerner[1] forsynede Norske Compagni, der udmærkede sig ved Generaludfaldet 23. August, af disse Folk, der tilligemed Gjønger og Vendelboer hørte til Livregimentet, som commanderedes af Oberst Friderich Ahlefeldt, og hvorved den tapre Nils Rosenkrantz til Stougaard var Oberstlieutenant[2].
Kort efter denne Begivenhed truedes de Tønne Huitfeldt nylig overdragne Lene Idde og Marker med en alvorlig Fare ved et Svensk Indfald i September 1658. Temmelig uventet viste Generallieutenant Harald Stake sig paa Norsk Grund 13. Septbr. 1658 i Spidsen for en angivelig c. 2 à 3000 Mand stærk Afdeling, bestaaende af 8 Compagnier Ryttere, 3 Compagnier Dragoner og 3 Compagnier tilfods, og slog om Aftenen Leir ved Idde Prestegaard for at lade sit Folk hvile ud til den følgende
- ↑ 100 Morgenstjerner og 800 Gehager befaledes 29. Marts 1653 sendte til Baahus Fæstnings Fornødenhed. Dan. Rigsarch., Sjæll. Tegn. XXXII fol. 510.
- ↑ R. Nyerup, Efterretn. om K. Frederik III, S. 82 og 108 f. Hofmans Efterretn. om Dan. Adelsmænd II, S. 105 f. Dansk Biografisk Lexikon I, S. 135. Rothe, Brave Danske Mænds og Kvinders berømmelige Eftermæle I, S. 367–407 efter N. Rosenkrantz’s Ligpr. ved Mag. Nils Henriksen Tistorf.
