Dag og derpaa besætte det lille, næsten ubefæstede Ladested Halden. Efter at man her havde faaet Underretning om Fiendens Forehavende, arbeidede Borgerskabet under Kjøbmanden Peder Olsen Nordmand, som Statholder Nils Trolle havde beskikket til Tønne Huitfeldts Fuldmægtig i Lenet, og Svogeren Matthias Bjørn, Tolder i Svinesund, i Forening med den lille tilstedeværende Grændsevagt paa 200 Mand hele Natten igjennem ivrigt paa at befæste Stedet og fik efter Budsendelse til Frederiksstad et Hjælpecorps paa 300 Mand under oberst Otte Schade og Oberstlieutenant Ditlev Brockdorff, hvortil endnu den følgende Dag kom et Par Compagnier. Denne Militairstyrke i Forening med Borgerskabet og en Del af de omboende Bønder lykkedes det den følgende Dag, 14. Septbr., at forhindre Svenskerne fra at indtage Halden, hvorefter de for denne Gang atter forlode det Søndenfjeldske Norge[1].
Nogen Underretning om dette fiendtlige Indfald i hans Len har Tønne Huitfeldt maaske neppe erholdt i Kjøbenhavn, før den hollandske Flaade hævede den Svenske Blokade i de sidste Dage af October, og han har da vel baade selv ønsket og ogsaa faaet Tilladelse eller Befaling til at begive sig til sit Len, hvor han sandsynligvis er ankommen i Slutningen af November eller Begyndelsen
- ↑ Saga, udg. af J. S. Munch, 1, S. 79–81. Johannes Schrøders Beskr. over Friderichshald, S. 15–18. Jonas Rist, Fridrichshalds Ære-Krands i Dansk Museum 1782, I. S. 646–51. N. Nicolaysen, Norske Magasin II, S. 438–41. J. A. Frantzen, Gjenlyd af Dan. og Norske Søheltes og andre Krigeres Tapperhed, S. 237–41. L. Holberg, Dannemarks Riges Hist. III (3. Opl.), S. 411 ff. H. P. S. Krag, Kort Underretn. om Frederikshalds By, S. 19 ff. Generallieutn. Jørgen Bjelkes Selvbiogr., udg. af I. A. Fridericia, S. 123 f., hvor Angrebet paa Halden sættes til 17. Septbr.
