Norske Styrke under Jørgen Bjelke maatte søge sin Tilflugt bag Befæstningerne paa Sydsiden af samme (Bysiden) og trak sig langsomt over den temmelig lange Bro efter at have stukket de paa Nordsiden liggende Bygninger i Brand for at berøve Fienden Tilhold i eller bag disse. Svenskerne vare Nordmændene saa nær i Hælene, at de allerede vare ved den midt paa Broen staaende Svingel eller Spanske Rytter, da disse droge ind ad Portaabningen. Først da aabnede Nordmændene sin Ild, og et meget betydeligt.Mandefald paa Broen blev Følgen heraf, idet der stadig rykkede nye Folk efter i den Tro, at de forreste vare trængte ind i Byen. Foruden døde og saarede faldt derfor ogsaa mange friske Folk i Elven og druknede, og da Svenskerne endelig ved Mørkets Frembrud maatte trække sig tilbage uden at have kunnet forcere Indgangen m Byen, 1aa Broen dækket mén Lig, af hvilke kun de færreste kunde medtages; nogle, formentlig Officierer, bleve nedlagte i Gerlof Nettelhorsts murede Gravsted i den nærliggende Bergs Kirke, andre kastedes paa Ilden i Nordsidens brændende Bygninger, hvis Røg og Ild i høi Grad besværliggjorde Tilbagetoget, og atter andre bleve stukne under Isen paa Elven. Fra Norsk Side ansloges Svenskernes Tab lige indtil mellem 6 à 700 Mand[1], medens kun 14 Nordmænd siges faldne, deriblandt Oberstlieutenant Otto Urne og en Capitainlieutenant; en Fændrik blev fangen og Oberstlieutenant Christian Lemvig skudt ved Munden. Svenskerne havde ogsaa længe med 3 Kanoner beskudt Halden fra Sauøen søndenfor Byen, uden at dette gjorde nogen nævneværdig Skade,
- ↑ Jørgen Bjelkes Angivelse i hans selvbiografi (udg. af I. A. Fridericia) S. 135 af 16 à 1800 saarede maa være overdreven, hvis den ikke blot er en Feilskrift for 6 à 800.
