hvorfor de paa denne Kant posterede Folk snart droges over til den anden Side ved Elven for at deltage i Kampen mod den her fremtrængende Fiende, der forblev ved Nordsidens brændte Huse lige til Kl. 2 om Natten, da man trak sig tilbage til Lundestad med Trudsel om snarlig Gjenkomst. Vel viste Svenskerne sig ud paa Dagen 5. Februar igjen for Halden uden dog at gjøre noget nyt Angreb og droge den 7. Febr. igjen tilbage til sit eget Land, saa at ogsaa dette Anfald, ligesom det forrige, kun stod paa en Dag og var ledsaget af samme Held for de Norske Forsvarere som hint, hvortil meget bidrog det – Tøveir, som ved Svenskernes Ankomst havde afløst den stærke Frost, der i nogen Tid havde lagt en fuldstændig Isbro over alle Søer, Sunde og Elve og i høi Grad lettet den angribende Hær Indfaldet i Landet[1].
- ↑ Se J. S. Munch, Saga I, S. 93–98. Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 18–24. J. Rist, Friderichshalds Ære-Krands i Dansk Museum 1782, S. 651–57. J. A. Frantzen, Gjenlyd af – – Krigeres Tapperhed. S. 442–47. R. Nyerup, Efterretn. om K. Frederik III, S. 225–27. Generallieutn. Jørgen Bjelkes Selvbiografi (udg. af I. A. Fridericia), S. 133–35. N. Nicolaysen, Norske Magasin II, S. 441–43. L. Holberg, Dannemarks Riges Hist. III (3. Opl.), S. 413 f. Krag, Underretn. om Frederikshalds By, S. 21–24. Af disse Kilder angiver Schrøder (og efter ham Nyerup og Krag samt Topographisk Journal I, 4. H. S. 22) rigtig, at Tønne Huitfeldt var tilstede i Byen under Beleiringen, hvorimod Rist, S. 648, Holberg, S. 416 og Norske Mag. II, 440 og 445 berette, at han endnu var i Danmark, hvilken urigtige Angivelse formentlig er fremkommen derved, at Generaludfaldet 23. Aug. 1638 forvexles med Greneralstormen 10.–11. Febr. 1659. Naar det endvidere i de sidstnævnte Kilder hedder, at han kom hjem fra Danmark om Sommeren 1659, kan dette maaske forholde sig rigtigt under Forudsætning af, at han har været der igjen efter Beleiringen 1659, men dette er hidtil ikke bekjendt. I Modsætning hertil lader en Beretning i et Manu-
