Nogle Spor af Tønne Huitfeldts Virksomhed som Commissarius i de nærmeste Dage før og efter Beleiringsdagen ere bevarede i det Danske Rigsarchiv[1], hvor der findes Rekvisitioner fra ham paa Hø og Havre fra Thorshof (Those) og Hestes Underholdning sammesteds, daterede Halden 23., 24. og 28. Januar, 18. og 22. Februar samt 8. Marts 1659. I det Norske Rigsarchiv[2] findes et Brev fra ham, dat. Halden 12. Febr. 1659, hvori det hedder: „Eftersom man fornam, at Fienden med sin Armee jo nærmere og nærmere hid avanceret og siuntes, som og siden skede, Steden at bloqvere, da haver man til de her indeværende Rytters og Dragoners Hesters Underholding været foraarsaget udi Commissarii Nils Hansens[3] Fraværelse at tilgribe al hvis Avling af Korn, Hø og Halm, der fandtes paa hans Avlsgaard Eskevig, som og udi en Hast er bleven hidført og i forberørte Maader medgaaet, efterdi der ellers ingen Middel fandtes andensteds til noget sligt at bekomme, formedelst det os af Fienden var forment“. Nils Hansens Folk paa
- ↑ Afregninger eller Documenter angaaende Fordringer til Kongen c. 1603–1673 Pk. E. 9. (Fru Else Fris’s Fordring hos Kongen, meddelt af Cand. mag. F. Jessen). Hun var Enke efter Oberstlieutenant Vincents Bildt til Nes og Thorshof († 1658).
- ↑ Statholderskabets Ældre Archiv.
- ↑ Af Familien Meng og Svigerfader til Major Peder Olsen Nordmand og Tolderen Matthias Bjørn. Han var en rig Handelsmand paa Halden og døde 1676 som Præsident paa Frederikshald.
skript i Univ. Bibl. (No. 537 in fol.) Tønne Huitfeldt være nærværende allerede ved Anfaldet i 1658. Den i C. C. Gjørwells „Den Svenska Mercurius“ for Janr. 1757, S. 449, efter Harald Stakes Personalier af A. A. Stiernman meddelte Beretning om Angrebet paa Halden synes temmelig overdreven med Hensyn til Nordmændenes Tab. – I et Brev af 16. Febr. befaler Carl Gustav, at Besætningen paa Halden, som han haaber fangen, skal sendes til Helsingborg for at recrutere hans egne Tropper. (Sv. Rigsarch., Riks-Registraturen, 1659).
