Gaarden have under Ed ansat det utærskede Korn til over 60 Tønder, som med Hø og Halm mindst maa taxeres for 195 Rdlr., uberegnet Skaden paa hans „Creatur, som derover blev ødelagt“. Da det er skeet til Kongens og Rigets Tjeneste, tvivler Tønne Huitfeldt ikke paa, at Generalkrigscommissarien jo vil erstatte Tabet, hvilket ogsaa af Nils Hansen Mengs Kvittering, dat. Halden 20. Februar 1659, sees at være skeet. – 17. Octbr. 1659 har Tønne H. „til Thrundstad Gaard, Kgl. Ms. bestalter Landcommissarius og Befalingsmand over Idde og Marker Lene“, fra Halden kvitteret Generalkrigscommissaren, velbr. Knud Schinkel til Thom, for 200 Rdlr. af sin Besolding[1].
Ved den tredie Beleiring af Halden, der varede i 6 Uger, fra 13. Januar til 23. Februar 1660, var Tønne Huitfeldt øverstbefalende i Byen, hvortil han allerede om Sommeren 1659 var bleven beskikket. Generallieutenant Jørgen Bjelke, der Juleaften 1659 fra Baahuslen var kommen til Halden, forfulgt af General Stake, havde allerede 11. Januar 1660 igjen forladt Stedet for at skaffe flere Krigsfolk .til Hjælp og kom først tilbage et Par Dage efter Beleiringens Ophævelse. Natten før sin Afreise havde han i Forening med Overcommandanten Tønne Huitfeldt og oberstlieutenant Just v. Howen redet over Iddefjorden paa Isen for at undersøge den Svenske Leir og bedømme Armeens Styrke. Siden det forrige Anfald vare under Tønne Huitfeldts Ledelse en Del Befæstningsarbeider foretagne: Byen var bleven omgiven med et Palissadeverk, hvortil dens Borgere havde skjænket Materialierne; Kirken, der laa udenfor Palissaderne, blev nedtagen 14. Januar og Tømmeret anvendt til et lidet Batteri
- ↑ N. Rigsarch., Personalia. Huitfeldt.
