med 4 Kanoner paa samme Sted under Beleiringen, men siden atter benyttet ved Kirkens Gjenopførelse[1]. Blokhuse af Tømmer og Redouter med Brystverker samt Batterier vare lagte ovenpaa og under Klipperne[2]. Den største Skandse havde 16 Jernkanoner af forskjellig Beskaffenhed, de 2 Blokhuse hver 4. En Svensk Beretning omtaler ikke mindre end 11 Skandser. De paa Nordsiden af Elven gjenstaaende Huse bleve samtidig afbrændte for ei at give Fienderne noget Tilhold. Den øverste Commando over Tropperne, der angives til 2000 Mand, havde Jørgen Bjelke overdraget til Tønne H. og sat Oberstlieutenant Jost v. Howen af Oplandske Regiment til Byens Commandant. Oberst Otto Frederik Budde, der havde staaet ved Veden Gaard, skulde som Reserve varetage Posterne inden Byen; af andre Officierer vare i Byen Oberstlieutenant Jacob Due af Bergenhusiske Regiment samt Majorerne Christian Nilsen Holberg (Ludvig Holbergs Fader) og den ovenfor nævnte Peder Olsen Nordmand. Oberstlieutenant Christian Lemvig stod ved Passet mod Eskevigen. I det hele efterlod Jørgen Bjelke i Byen 16 Compagnier tilfods og 30 Dragoner samt Stykmajoren ved Artilleriet Jens Pedersen. Den i Baahuslen sammendragne Svenske Armee, der angives at have udgjort 9000[3] Mand, og som commanderedes af Feldtmarskalken,
- ↑ Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 25. 14. Februar maa der utvivlsomt være en Feil for 14. Januar.
- ↑ Dan. Rigsarch., Jørgen Bjelkes Indberetn. om Krigen, dat. 2. Mai 1667.
- ↑ Jørgen Bjelke (i J. S. Munchs Saga I, S. 101) nævner dog først kun 5000 Mand til Hest og Fods, hertil kom en Forstærkning fra Sverige 5. Februar, nemlig 4 Compagnier af Smaalands Regiment. I sin selvbiografi (udg. af Fridericia) S. 148 angiver han den samlede Svenske Styrke før Indrykningen i Norge til 12000 Mand.
