Grev Lars Kagge, Generallieutenanten af Cavalleriet Harald Stake og Generalfeldttøimester Gustaf Horn, satte sig 12. Januar 1660 i Bevægelse, idet Rytteriet gik forbi Rishagen i Id og til Asak Annex, hvor det fordrev og dræbte en Del Norsk Cavalleri og derpaa slog Leir. Den følgende Dag kom Artilleriet under Gustaf Horn med 9 Kanoner og 2 Fyrmortere[1] samt Fodfolket fra Helle paa Viksiden og gik over Isen til Ystehedkilen, hvor Fienden gik i Land i Nærheden af Id Prestegaard og passerede forbi Halden over Iddesletten til Bjørnestad, idet der udspredtes, at Angrebet først skulde gjælde Agershus; men allerede samme Aften kom en Trompeter med Opfordring fra Lars Kagge til Jørgen Bjelke, som antoges at være i Byen, om sammes Overgivelse. Brevet aabnedes af Tønne H. som øverstbefalende og efter at have holdt Krigsraad med de høieste Officierer, lod han Trompeteren mundtlig svare ved Majorerne Chr. Holberg og Peder Nordmand, at de ikke kunde forsvare for sin Konge og Herre at give sig saa let, da de havde godt Mandskab og alle Fornødenheder inde; de vilde derfor forsvare sig til sidste Mand og vidste Svensken intet andet til Tjeneste end Krudt og Lod, hvormed de agtede at gjøre ham tilgode, saa længe de kunde. Da Trompeteren erklærede, at de ikke vilde faa samme Tilbud imorgen, skal Peder Nordmand have svaret: „Gud give eder hverken at faa Ro eller Søvn i eders Øine, før I komme. Vi skulle tage imod eder som ærlige Folk“.
Om Morgenen 14. Januar Kl. 8½ gjordes det første store Anfald, idet Svenskerne stillede sig ved Kleven og stormede 6 Gange mod Braadelands Skandse, der et Par Gange blev tagen men igjen maatte forlades, indtil der
- ↑ Hertil kom senere 2 halve Kartover og 1 Fyrmørse, hvorved det hele Tal bliver 14.
