Kl. 1½ ved en Soldats Uforsigtighed skede en større Explosion af Krudt, hvorved flere saaredes; under den deraf opkomne Forvirring lykkedes det Svenskerne for 3die Gang at bemægtige sig Skandsen, men da derved Nordmændenes Stilling blev meget farlig, besluttedes det at gjøre alt for at erobre den tilbage. En Del Poster andensteds inddroges, og under Anførsel af Oberst Budde samt Majorerne Peder Nordmand og Joh. Forbus blev den Kl. 3½ atter tilbageerobret i sidste Øieblik, da en Svensk Afdeling paa 400 Mand, der skulde have afløst den udmattede Besætning, kun var et Musketskud fjernet fra Skandsen. 76 Svensker laa da døde deri; en Capitainlieutenant, et Par Underofficierer og nogle Soldater bleve fangne, idet de netop vilde klatre over Muren. Svenskerne trak sig derefter tilbage til Asak efter et Tab, der angives til over 500 Mand døde og kvæstede, medens der paa Norsk Side kun skal have været 12 døde og 52 saarede, af hvilke de fleste kom sig igjen. Fienden holdt sig nu i de nærmeste Dage temmelig rolig og fouragerede i de omliggende Bygder, hvor Bønderne lede betydeligt.
Den 15. Januar udsendtes et større Rytterparti mod Frederiksstad. Fra 16.–19. Januar gjordes der flere Gange blind Allarm og udsendtes Partier, især for Fourageringens Skyld. Samtidigt førtes nogle Kanoner til Rødsbjerget. 16. Janr. skal en Trompeter atter forgjæves have opfordret til Overgivelse[1]. – 20. og 21. kom de fiendtlige Partier igjen tilbage, hvorpaa Hovedleiren sloges ved Ous, hvor ogsaa et Brystværn blev opført. Kanonerne plantedes i Ousskoven, og Byen blev nu saa fast indesluttet, at ingen kunde komme hverken ind eller ud. – 22. Januar, Søndag Morgen i Dagningen, da Prædiken
- ↑ Schrøder, Friderichshalds Beskrivelse, S. 26.
