Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/190

Denne siden er ikke korrekturlest

holdtes, begyndte Beskydningen af Byen og Rødsbjerget og vedblev til Kl. 3, hvorefter Kanonerne flyttedes til tre forskjellige Steder; derpaa blev der atter stadig kanoneret indtil den følgende Dags Eftermiddag. – 23. flyttedes Kanonerne nordenfor Rødsbjerget, og en Trompeter opfordrede atter Byen til at modtage gode Vilkaar, hvilket igjen blev afslaaet. – 24. Januar begyndte Beskydningen før Dag (Kl. 5 Morgen), og en Mængde gloende Kugler bleve indskudte i Byen, dog uden nogen Virkning. Kl. 9 Formiddag kom en Trompeter til Broen med Brev fra General Kagge med fornyet Opfordring til Overgivelse og haarde Trudsler om at hævne Negtelsen med Mord og Brand, men Svaret var, at de gjerne vilde modtage hans Komme, med hvad der var for Haanden. For at indgyde Skræk lod han Gaarden Eskevigen og alle der liggende Huse afbrænde. Ligeledes blev der Kl. 11 sendt en Trommeslager til Major Forbus paa Rødsbjerget med Opfordring til Overgivelse, hvilket dog ogsaa der afsloges i de sædvanlige Udtryk med Tilbud om Lod og Krudt, skjønt han kun havde 2 Compagnier Soldater og 2 smaa Jernstykker i den lille Træskandse, medens den omkringliggende Svenske Styrke angives at have udgjort c. 8000 Mand. Efter med stor Tapperhed at have udholdt Beskydningen og idelige Stormanfald i 2 Dage indsaa han imidlertid Umuligheden af at holde Stedet længere, da hans Folk vare aldeles udmattede af Nattevaagen, Hunger og Kulde, og han forsøgte derfor Kl. 3 om Morgenen Onsdag 25. Januar efter den sidste Storm at trække sig med sine Folk over Isen og ind i Byen, hvilket vistnok lykkedes for ham og hans Capitainer samt de fleste Soldater, skjønt en Del tabtes under Retiraden, idet de forfulgtes af Rytteriet; derimod bleve samtlige (50 à 60 Mand), baade friske og saarede, der toges i Skandsen,