Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/191

Denne siden er ikke korrekturlest

massacrerede uagtet deres Raab og Bøn om Kvarter, som kunde høres inde i Halden. Kl. 8 samme Morgen førte Svenskerne en Del Skydts op paa Rødsbjerget, hvorfra baade Creetzensten og Byen kunde beskydes, og fyrede nu i 3 Timer uophørlig ind i Gaderne, hvor de kunde se de passerende, med gloende Kugler, Lænkekugler og Knipler og vedbleve hermed den hele Dag, idet der omtrent samtidigt gaves Salver med 8 Kanoner. Dette satte megen Skræk i Byens Befolkning, og nogle gave den Mening tilkjende, at da det var umuligt at holde Byen, burde man i betimelig Tid søge at opnaa gode Vilkaar; dette blev imidlertid af Tønne Huitfeldt, Jost v. Howen, Major Peder Nordmand og Matthias Bjørn saa kraftigt afvist, at Forslaget ikke kom oftere igjen. Denne Dag stormede Fienden en Skandse paa Souøen, men blev slagen tilbage.

26. Januar blev der fra Kl. 9 Aften og udover den 7 følgende Dag skudt med Granater fra Kanoner og Fyrmørsere. – 27. Januar fortsattes med Skydningen indtil ud paa Natten, hvorved en Del Huse ødelagdes. Svenskerne byggede denne Nat et Batteri, som strakte sig fra Rødsbjerget og forbi Enden af Broen, og som, foruden de gjenstaaende Skorstene af Nordsidens afbrændte Huse, bestod af Granbuske og dækkedes af en Bordblending. – 28. Januar skjød Fienden atter før Dag med gloende Kugler og siden med kolde indtil Kl. 10. – Søndag 29. Janr. begyndte atter Skydningen og holdt ved til Kl. 9 Aften, da de Norske gjorde et Udfald og nedreve derunder den største Del af den opførte Blending uden selv at lide nogen Skade, uagtet den stærke Skydning. – 30. Januar blev der om Aftenen indkastet en Del Granater og store Stene af Mørserne, ligesom Beskydningen fra Kanonerne fortsattes til Kl. 10. – Efter at der fra