og forjoge Vagterne; den øvrige Styrke tog Flugten til Provianthuset ved Id Kirke og efterlod sin hele Bagage. Nordmændene toge 2 Fanger[1] og et godt Bytte, hvoriblandt man navnlig glædede sig over 3 Rostockertønder med Pistolkrudt, hvorpaa der siden Stormen havde været en følelig Mangel, da der nemlig kun var et Fad Krudt tilbage, foruden hvad Soldaterne havde i sine Tasker. Ved sparsom Skyden med Kanonerne lykkedes det nu at holde ud i de følgende Par Uger, hvori Beleiringen endnu varede.
7. Februar hvilede Svenskerne for Halden. Om Aftenen den 8. kom det Rytteri og Fodfolk tilbage, som havde været ved Borge, hvor Tabet siges at have været over 200 Mand. Samme Nat bleve atter 2 store Metalkanoner førte op paa Rødsbjerget, hvorfra de tidligere vare borttagne. – 9. Februar udsendte de beleirede et Parti gjennem Skoven mod Id, hvor det paa Sønderholm traf paa 4 af General Stakes Staldknegte, af hvilke 3 nedlagdes og en tilligemed en Soldat toges til Fange, hvorhos der gjordes et godt Bytte. Samme Nat kanonerede Svenskerne fra Blokhuset paa den nordre Side af Broen med en 12 og en 6 Punder og indkastede 4 Granater med Fyrmørserne, saa Gaderne ikke kunde passeres. – Om Natten 11. Februar flyttedes Stykkerne og en Fyrmørse, hvorpaa der fra Rødsbjerget blev fyret med 5 Stykker; siden flyttedes der atter om, saa der kun i blev staaende 2 sammesteds. – Om Natten 12. Februar førtes nemlig 4 Kanoner fra Rødsbjerget og til Asak, 2 halve Kartover bragtes under Risumbjerget, nye Batterier opførtes, og den største Del af Folket samledes ved Kle-
- ↑ Hos Rist ere disse blevne til 2 Faner, hvilket gjenfindes i alle de senere Beretninger.
