der angives til mellem 200 og 300 døde og saarede, blandt de første en Oberstlieutenant og en Major, der bleve liggende paa Valpladsen. 66 kvæstede førtes til Id Prestegaard for at forbindes. Soldaterne paa Halden fik et godt Bytte af Vaaben og Klæder, som de plyndrede[1]. Svenskerne fik denne Dag tre[2] af sine bedste Stykker ødelagte, nemlig 2 Tolvpundere og 1 Fireogtyvepunder; den ene af de førstnævnte sprang under Beskydningen af Rolands Skandse, den halve Kartove blev ødelagt ved et Skud fra Creetzensten. – Om Natten 14. Februar førte Fienden sine Stykker bort igjen fra Brandtbjerget. Samme Dag vare de beleirede ude at recognoscere paa den nordre Side af Risummyren og gjorde da blind Allarm for at mærke, om der endnu var Kanoner paa Brandvagtbjerget, som dog ikke kunde fornemmes. Om Natten indtog Fienden paanyt Brandtbjerget, og den følgende Dag (15. Febr.) kanoneredes der atter derfra, dog blev det igjen forladt den paafølgende Morgen, og Fienden indtog det nærmeste Bjerg nordenfor Creetzensten, næst ved Brandvagten; ikke desto mindre hedder det i den samme Beretning, at der blev skudt med Kanoner fra Brandtbjerget hele Dagen (d. 16. Februar). Samme Dag gjorde de Svenske en Marche ved Ous med 11 Faner
- ↑ Med Hensyn til Chronologien er her fulgt de ældste og tildels samtidige Kilder, som maa antages bedst underrettede, nemlig de 2 Relationer i J. S. Munchs „Saga“ I, S. 103 og 112 samt Schrøders Friderichshalds Beskr., S. 28. Beretningerne i Dansk Museum 1782 I, S. 669 f. og N. Magasin II, S. 451, der i det væsentlige ere ens, synes at ombytte nogle af Begivenhederne for 13., 19. og 20. Februar, se nedenfor. At Stormdagen var 13. Febr. fremgaar ogsaa af samtidige Svenske Kilder (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 211).
- ↑ Den nævnte samtidige Svenske Beretning angiver, at en 4de kun var lidet brugelig.
