vel haardest Major Peder Olsen Nordmand som største Eier, men ogsaa den hele By led Skade ved den fuldstændige Standsning af Trælastudskibningen i dette Aar. – 22. Februar om Morgenen Kl. 5 afbrændtes Rødsskandsen og de der liggende Befæstningsverker, Kl. 6 begyndte Skydning fra Kleven paa Rolands Skandse med de mindste Stykker, da de største tilligemed Fyrmørserne allerede Natten forud vare førte bort. Kl. 3 Eftermiddag tog Fienden sine vagter ind og marcherede bort mod Idde Kirke, hvorhen Artilleriet og Bagagen var gaaet forud. – Thorsdag 23. Februar, 6 Uger efter hans Ankomst, gik han med sin nu betydelig formindskede Armee tilbage til Sverige efter først at have afbrændt Gaardene i Idde og Berg Sogne, hvor han for frem, foruden Id Prestegaard. Samme Dag, som Fienden var afmarcheret, blev der holdt Taksigelses-Prædiken og skudt Dansk Løsen fra Halden med 9 Skud, hvorefter Porten blev oplukket og den forladte Leir taget i Øiesyn af Byens Indvaanere, som paa Rødsbjerget endda fandt Ligene af de der for en Maaned siden massacrerede Soldater liggende nøgne og ubegravede. Paa Grund af det nu meget slette Føre samt Mangel paa Proviant og Hjælp fra Sverige turde Anførerne ikke længer blive i Norge[1], hvor de havde lidt et saa stort og saa uventet Tab uden at faa udrettet noget. De beleirede maatte paa Grund af manglende Rytteri undlade at for-
- ↑ 20. Februar var der udgaaet et Kongebrev i Kong Carl XI.s Navn (med Moderens, Dronning Hedevig Eleonoras, Underskrift) til Grev Lars Kagge om at indfinde sig i Gøtheborg, medens General Gustaf Horn skulde overtage Commandoen over den Svenske Hær i Norge, men allerede 22. og 24. s. M. fik samtlige tre Hærførere Befaling om, da Isen nu gaar op, at søge at salvere Hæren ud af Norge og ikke at brænde Byer, Brug eller Kverner, hvilket imidlertid allerede var gjort. (Riks-Registraturet f. 1660 i Sv. Rigsarch., Afskr. i N. Kildeskriftfonds Saml. No. 260).
