Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/202

langt det strakte. Dette blev samtykket, og atter gik Major Peder Nordmand i Spidsen, idet han overtog Oberstlieutenant Jacob Dues Bergenhusiske Compagni paa 207 Mand, hans Svoger Matthias Bjørn et paa 175 Mand, de øvrige efter Evne: en 30, en 20 Mand o. s. v. nedover, saa at alle bleve forsynede. Haandkverner og 3 Par store Kvernestene vare indbragte fra Tistedalen kort før Fiendens Ankomst; paa disse malede de tagne Svenske Fanger og fattige Folk Dag og Nat, saa enhver blev forsynet under Beleiringen. Næsten den hele Tid var veiret mildt, hvilket i flere Henseender var et Held for de beleirede, som blandt andet derved slap lettere med Isvækningen baade paa Elven og Fjorden for at holde den nødvendige Vaag aaben til sit Forsvar. Alligevel var Sundhedstilstanden selvfølgelig meget slet, da det stadige Ophold under aaben Himmel med anstrengt Arbeide og Nattevaagen foraarsagede megen Sygelighed. Ved Beleiringens Begyndelse var der. 1800 friske Mand inden Byen foruden dens egne Indvaanere og en Del Almue fra Landet, som havde søgt Tilflugt der. Da Generallieutenant Jørgen Bjelke 3 Dage efter Fiendens Afmarche holdt Generalmønstring, var der kun 950 friske tilovers, skjønt der ved Fiendens Skyden kun var bleven dræbt 36 og saaret 31, der kom sig igjen; hele den øvrige Rest var medtagen af Anstrængelse, Sygdom og Vanrøgt; naar Folket i sine vaade Klæder for varmes Skyld lagde sig tæt ind til hinanden, begyndte Klæderne at stinke og raadne, og Sygdomme opstode og forplantedes. Mange, baade Officierer og Soldater, døde derfor efter Beleiringens Ophævelse, hvilket ogsaa skal hav-e været Tilfældet inden den hjemvendte Svenske Styrke. Selv blandt Svenskernes Heste opstod der Sygdom, og en Mængde døde. Da Svenskerne havde borttaget alt Foder paa Bondegaardene i