Kugler, Knipler, Lænkekugler og Kofødder, som ellers brugtes til Skibs; 93 store Granater og utallige Stene indkastedes af Mørserne; den sidste Nat indkom 10 Bomber og 7 Fyrkrandse med 3 Rader korte, fyldte Musketpiber, ladte med Kugler, der lyste over hele Byen, og hvilke ingen kunde nærme sig for at slukke; med et rundt Tal angives derfor Skuddenes Antal til 4000[1]. I Forhold hertil vare derfor de dræbte og saarede særdeles faatallige, og selv den Skade, de indkastede Bomber og Granater gjorde, var ringe, idet de creperede uden at antænde eller endog synderlig ødelægge Husene i Byen. Blandt Exempler paa vidunderlig Redning fortælles, at i et Hus faldt en gloende Kugle ned i en Seng imellem Mand og Kone og brændte Klæderne uden at gjøre dem Skade; efter de yngre Beretninger var det en 12 Punds Kugle, der tog Hovedpuden bort under Mand, Kone og Barn[2]. Schrøder tilføier, at „over dette Tilfælde skal Velbr. Tønne Huitfeldt selv have gjort et Vers“. Dette kjendes ikke, men er Schrøders version af Begivenheden correct, er det med noget Kjendskab til Tidens Leilighedsdigtning neppe vanskeligt at gjætte sig til Pointet i Verset.
Det var et berømmeligt Forsvar, Halden ved denne Leilighed havde formaaet at sætte imod en overlegen og godt udrustet fiendtlig Styrke. Medens de to tidligere Anfald kun havde varet en Dag, var dette sidste Angreb en formelig 6 Ugers Beleiring, der medførte alle de Rædsler, Farer og Bekymringer, der følge af mange
