I Laxdøla saga[1] fortælles, som bekjendt, om den islandske høvding Olaf Høskuldssøn, der paa grund af sin pragtlyst havde faaet tilnavnet Pá (paafugl), at han under en reise i Norge besøgte Haakon jarl (988–995) og fik lov til i hans skove at hugge en ladning udsøgt tømmer. Da Olaf sommeren efter kom hjem til Island med tømmeret, lod han paa sin gaard Hjardarholt „gjøre et eldhús, som var større og bedre end noget, man før havde seet. Deri var paa væggen (þiliviðinum) og ligesaa i taget (ræfrinu) afbildet (markaðar) berømte begivenheder (søgur)“. Sagaen tilføier, at disse billeder var saa godt udførte (smiðat), at hele rummet tyktes langt stadseligere uden vægtæpper (tjøldin), end naar saadanne var ophængte. Imod enden af vinteren, da huset var færdigt, holdt Olaf deri sin datters bryllup, hvortil han indbød en mængde gjæster, deriblandt Ulf Uggessøn. Denne gjorde et kvæde om Olaf „og de begivenheder, som var afbildede (skrifaðar) i stuen, hvilket han fremsagde under gildet. Kvædet kaldtes Husdraapa og er godt digtet“. Nogle brudstykker af denne draapa, hvori beskrives de fremstillede mythologiske scener, er gjengivne af Snorre Sturlessøn i hans Skalda og findes trykte af Finn Magnusen i et tillæg til den ovennævnte udgave af sagaen.
Naar vi paa grundlag af de anførte omstændigheder og den tids skik vil danne os en forestilling om den beskrevne stues beskaffenhed og udstyr, er det for det første klart, at
- ↑ udg. 1826, kap. 29.
