stuen ikke var noget ildhus i den særlige betydning af et rum for madkogning, hvorimod navnet eldhús her kun betegner et hus, hvori der var ildsted eller, som vi nu sige, et lokale, der kunde opvarmes, altsaa med are. Dernæst maa det antages, at bygningen, som sedvanligt, var tækket med jord eller torv, endvidere at ikke alene selve taget var af træ, men ogsaa væggene, og endelig, at disse ikke bestod af standerverk, men, som det nærmere skal paavises, var laftede.
Derimod kan der være nogen tvil om, dels hvorledes de nævnte billeder var udførte, og dels paa hvilke steder i stuen de fandtes anbragte. Disse spørsmaal er allerede før behandlede af F. Magnusen i det omtalte tillæg, men kan, som jeg tror, besvares paa en sikrere og tildels anden maade, end der skeet.
Hvad det første spørsmaal angaar, er jeg enig med F. Magnusen deri, at de nævnte fremstillinger ikke, som Suhm antog, kan forstaaes om,runeindskrifter, da der ikke sees nogensomhelst grund til saadan opfatning. Ligeledes finder jeg med Magnusen, at billederne ikke, saaledes som P. E. Müller og sagaens oversætter Th. Repp mente, kunde være malede. Herfor paaberaaber han sig med grund sagaens udtryk smiðat, skrifaðar, markaðar; men dertil kan føies, at, saavidt bekjendt, hverken den gamle literatur eller selve oldsagerne aflægge vidnesbyrd om, at man her i Norden før efter kristendommens grundlæggelse befattede sig med den malende kunstart eller den, hvorved forbilledet gjengives med sine naturlige farver.
Vi maa derfor af hensyn til sagaens udsagn med Magnusen antage, at de omhandlede billeder var udførte i skulptur eller udskaarne ved hjelp af kniv og meisel eller skjølp. Naar M. derimod fremhæver saadanne udtryk i Ulf Uggessøns digt, som: „Freys galt med gyldne børster“, „maanens skin“, „de frygtelige straaler fra Thors øine“, „den glinsende midgardsorm“, og han deraf slutter, at udskjæringerne var farvede, er denne slutning neppe berettiget. Vel vilde der i sig selv ikke være noget til hinder for en saadan antagelse, da vi ellers har nogle exempler paa udsmykning med farver. Dette er saaledes, som ogsaa M. nævner, tilfældet med det bekjendte udskaarne træstykke, der fandtes i dronning Thyre danebots grav fra ca. 940, og et utvilsomt ældre og mere betydende vidne frembyder
