Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/214

Denne siden er ikke korrekturlest
208
SMAASTYKKER.

Gokstadskibet (ca. 900), hvori der som bekjendt fandtes flere gjenstande, navnlig en rorpind og 2 teltplanker[1], forsirede paa den omtalte maade, det vil da sige ikke med efterligning af de afbildede gjenstandes lokalfarver, men rent dekorativt for paa sine steder at frembringe stærkere lys og skygge. Trods disse exempler kan der dog opstaa betænkelighed ved at antage saadan udsmykning i Olaf Paas stue, da farverne her under den stadige paavirkning af røgen fra ildstedet vilde være stærkt udsatte for at dækkes af sod.

Med hensyn til det andet spørsmaal er noget nær alle de, der enten som oversættere eller gjenfortællere har befattet sig med sagaen og navnlig Jacob Aall[2], P. E. Müller[3], Th. Repp, Finn Magnusen og P. A. Munch[4] enige om den plads, billederne indtog i stuen. Enten sige de nemlig bestemt eller maa antages at mene, at denne plads var dels stuens loft (plafond, himling, eng. ceiling) dels dens vægpanel. Herimod kan dog strax indvendes, at ordet ræfr, som sagaen her bruger, ikke betyder loft, men tag, og at der ikke engang kunde findes noget loft i en stue med datidens ildsted. Dernæst kan ordet þiliveðinn neppe heller forstaaes om et paa en tømmervæg anbragt panel, men maa betyde selve væggen. Til denne antagelse ledes vi ved en nærmere betragtning af de med husets tilblivelse forbundne omstændigheder.

Som vi har seet, fik Olaf sit tømmer i Norge, hvor han ogsaa i yngre dage havde opholdt sig en tid lang. Intet er derfor rimeligere, naar han af dette tømmer paa Island opførte et beboelseshus med ildsted, end at han fulgte den samme skik, som under saadanne omstændigheder fandt sted i Norge, eller med andre ord, at hans hus var en laftbygning. Og at denne konstruktion var fast regel hos os i middelalderen, naar det gjaldt et beboelseshus af træ og med ildsted, kan sluttes deraf, at man hverken i beretninger eller virkeligheden har noget exempel paa en anden bygningsmaade. Dertil kommer, at der her i landet hverken i middelalderen eller endog noget senere træffes exempel paa, at væggene enten udenpaa eller indvendig blev dækkede med panel.

  1. Se „Langskibet“ fra Gokstad pl. XI.
  2. Saga, udg. af J. S. Munch, III, 97.
  3. Sagabibl. II.
  4. D. n. Folks Hist. I b, s. 169.