Til endnu større bestyrkelse paa rigtigheden heraf kan der spørges, om nogen tror, at man i senere tider vilde have undladt at anvende paneling, hvis den tidligere havde været i brug. En ganske anden sag er det, at man paa Island, naar husets vægge var af jord, til beskyttelse mod kulde og fugtighed lagde en bordklædning eller et panel paa indsiden af de .støtter, der langs jordvæggene og tæt indenfor disse tjente til at bære bygningens tag.
Men skjønt man ellers i huset ogsaa uden paneling opnaaede tæthed og lunhed alene ved laftvægge og torvtag, vilde dog dette neppe blive tilfældet paa det sted, hvor væggene og taget støde sammen, medmindre der her blev truffet en egen forføining. I det nævnte øiemed maa man derfor hos os allerede tidlig, ligesom endnu paa mange steder, hvor intet loft findes, have givet den planke af tagtrodet, der laa lige over husets væg, et udspring, som omsluttede den øverste vægstok og ved hjelp af en udskjæring tillige spærrerne, saaledes at vinkelen mellem væg og tag derved fyldtes. Paa grund af denne sin delvise funktion bærer dette trod – nu tildags navn af namtrod[1] eller paa vestlandet undertiden ogsaa bruntrod, fordi det ligger paa væggens kant (brún), og da det, seet nedenfra, fuldstændig har karakteren af en gesims som afslutning af væggen mod taget, egner dette led sig fortrinsvis for en udsmykning. Vi har endog her fra Norge et exempel herpaa om end i et hus, der var i ca. 300 aar yngre end Olaf Paas stue. Saaledes fortæller biskop Neumann i 1836 om den senere nedrevne „ærværdige“ røgstue paa Rogne paa Vossevangen[2], at dens „vægge, 4½ al. høie indtil spærretaget, udfyldes af 5 stokke i omhvarvene. Over den øverste af disse, under tagets buehvelving [det vil vel sige: dets nedre del] havde løbet en omhyggeligt og skjønt udskaaren gesims, men som ikke havde kunnet holde det ud med de uforgjængelige malmhaarde vægge, og derfor nu under reparationen var afløst og henslængt i gaarden, hvor jeg fik brudstykker deraf at se“. Denne saa-
- ↑ Jfr. „Kunst og Haandv. fra Norges Fortid“ s. 6. Dog er det omtalte udspring nu som oftest ikke nogen del af selve trodplanken eller et sammenhængende led, hvorimod det bestaar af flere stykker, som indsættes mellem hvert sperrepar.
- ↑ Urda, II, 107, jfr. aarsber. fra foren. t. n. fortidsm. bevar. f. 1880, s. 82.
