til Høgsboholm, Floda og Hede, Assessor i Gøtha Hofret og Underlagmand i Vestmandland, Bergslagen og Dalarne, samt Gerhard Leyoncrantz til Tolerø, Præsident i Gøtheborg. Commissarierne fra begge Sider enedes om at møde ved Grændsen 5. Octbr. G. Reichwein, J . Fr. Marschalck og Tønne H. indfandt sig ogsaa til den bestemte Tid paa Ørebakke og Berby, men Svenskerne, som skulde være paa Krogstrand i Stenbudalen, kom ikke. Nordmændene maatte i flere Dage vente forgjæves, indtil der fra Gouverneuren i Baahus Len, den fra Haldens Beleiring bekjendte Generallieutenant Harald Stake, indløb Efterretning om, at de Svenske Commissarier paa Grund af den lange Vei ikke havde kunnet indfinde sig til den berammede Tid, men begjærede Udsættelse til 14. Octbr., da de lovede sikkert at komme. Til denne Tid mødtes saa Commissarierne, denne Gang uden Tønne Huitfeldt, der var forhindret ved en anden kgl. Commission, og i hvis Sted Nils Meng var tilstede. Efter opgang og Dele bleve Grændserne endelig fastsatte 26. Octbr., hvorved Enningdalen forblev Norsk[1].
15. Septbr. 1661 angiver Tønne H. fra Throndstad efter kgl. Befaling for Landcommissarierne sit Jordegods saaledes: Thrundstad, som er min Hovedgaard, i sig
- ↑ Efter Rigsarchivar M. Birkelands Fremstilling af Grændseforholdene, se N. Rigsarch.s Copibog 1872 No. 93. – Et Kongebrev, dat. Kbhvn. 18. April 1662, fastsætter, at Hr. Nils Dorph, Sogneprest p. Id og Halden, maa betjene Haldens Garnison, samt at Enningdals Annex, som før har ligget til Naverstad Hovedkirke, naar det ikke længer betjenes derfra, maa være „annexeret“ til Id, og at Sognepresten skal være tiltænkt at holde en Capellan, som det forsvarligen betjene kan. (Dan. Rigsarch., N. Reg. XI fol. 175 og N. Rigsarch., Aabne Breve). Jfr. ogsaa Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, udg. v. Dr. Y. Nielsen, S. 11 f.
