Bonde ved Navn Ole Amundsen, der udgav sig for Odelsmand og huggede, solgte og bortleiede af Skoven. Efter at den mod ham paabegyndte Sag havde staaet stille i nogen Tid paa Grund af T. H.s. Ophold i Danmark 1662, indgav denne i Begyndelsen af Aaret 1663 et Par Supplicationer i denne Anledning til Statholder Iver Krabbe, men trods dennes Forbud vedblev Ole Amund- sen med sin ulovlige Fremfærd, skjønt de Bevisligheder, han efter gjentagne Paakrav endelig fremlagde den 3. Marts s. A., viste, at han ingen Odelsret besad. 10. Aug. 1664 supplicerer endnu Oluf Amundsen til Statholderen om at maatte nyde sin formentlige Ret, „eftersom han er altfor ringe til at udstaa langvarig Proces med ham, som er hans Øvrighed“. Han henvises imidlertid til Lov og Ret[1].
I Aaret 1663 blev der arbeidet yderligere paa Haldens Befæstning. 10. April udgik der et Kongebrev til Rentekammeret i Anledning af de til Haldens Fortification og Bygnings Fornødenhed i dette Aar destinerede 16000 Rdr. af Skatterne i Norge. Da Verket strax skal fortsættes, men Midlerne ikke saa snart kunne indkomme, paalægges det Rentekammeret at expedere den kgl. Ordre til Statholderen Hr. Iver Krabbe om ufortøvet hertil at lade erlægge til Generalkrigscommissair Erik Banner 6000 Rdlr. og efterhaanden det øvrige, som behøves, af de forhaandenværende eller indkommende Midler enten af Tolden eller af det afhændede Pantegods, selv om Pengene til andet Brug er destineret, mod siden at refunderes. – Samme Dag udgik Brev til Hr. Iver Krabbe om strax at erlægge de 6000 Rdlr. til
- ↑ N. Rigsarch., Statholdersk.s Suppl. Prot. 1662–69, fol. 76 og 173 samt et Brev ibid. fra Tønne H., dat. Thrundstadgrd. 29. Marts 1663, bl. Personalia, Huitfeldt.
