og T. H.s Sauger ere ringere og kunne ikke ansees at skjære mere end 5000 Deler aarlig. En af ham opført Dam er igjen udgaaet og kan formedelst den løse Sandgrund neppe faa nogen Bestandighed. Hvad der skjæres, sælges til Hollænderne for c. 4 Rdlr. for 100 Bord, hvoraf Tiendeparten altsaa bliver 20 Rdlr. Den tredie Saug, Setter Saug, staar paa T. H.s egen Grund paa Mork Eiedeler og er en ringe Flomsaug, Vasdraget af samme Beskaffenhed som ovennævnt, men Faldet til denne Saug er ringere til Vandhjulet, saa den gaar overlang og har ingen synderlig Fart. Der kan aarlig skjæres c. 2000 Deler, der sælges for c. 3½ Rdlr. for 100, Tiendedelen altsaa 7 Rdlr.[1]
5. Januar 1665 paalægger statholderen U. F. Gyldenløve Amtmand Tønne Huitfeldt at skaffe Generalmajor Fircks Udlæg hos Fru Dorothea Bjelke (afg. Daniel Bildts) for resterende 600 Rdlr.[2]
5. Januar 1665 udgik der kgl. Befaling til Hr. Ulr. Fr. Gyldenløve og Ove Bjelke om, at Adelen skulde give Designation paa sine Sædegaarde og Ugedagstjenere[3]. Den ovenomtalte Jordebog, som Tønne H. har afgivet
- ↑ Se Docum. i N. Rigsarch.s Saml. af nyere Dipl. ved 14. Juni 1665 og 21. Febr., 23. og 26. Marts 1688, til hvilken sidste Tid Eierne af Setre (Setter), Throndstad m. fl. Sauger vare stevnede at møde paa Agershus med sine Adkomstbreve in originali, om de vilde være uden Skade. 3. Marts 1688 var der bleven taget Vidnesbyrd paa Østern Thingstue paa Hudrum, hvorved Thor Svensen paa Knatvold, der kan mindes 50 Aar, og Thruls Madsen Tofte, der mindes c. 32 Aar, forklarede, at to Throndstad-Sauger, som tilforn kaldtes Duestad- og Ramvig-Sauger, stadig have været brugte, saalænge de kunne erindre, undtagen Ramvig-Saugen i de sidste Aaringer.
- ↑ N. Rigsarch., Statholdersk. Suppl. Prot. 1662–69. No. 451.
- ↑ D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 226 f.
