1665 bad Almuen af Idde og Marker Lene Tønne Huitfeldt om at tilkjendegive Statholderen Umuligheden af at tilveiebringe første Termins Skatter, da der ingen Hjælp kan erholdes hos deres Kjøbmænd under Krigen mellem England og Holland; Statholderen henviste dem imidlertid til Kongen med deres Ansøgning[1].
Med Hensyn til Haldens Anliggender er for dette Aar (1665) at mærke: 10. Febr. fik Statscollegiet kgl. Paalæg at overveie og afgive sit Betænkende om den af Matthias Bjørn paa Haldens Indbyggeres Vegne overbragte Proposition angaaende Stedets Opkomst og Tiltagelse[2]. – Samme Dag udgik et Kongebrev til U. F. Gyldenløve og Erik Banner anlangende Midlerne til Frederiksstads og Frederiksstens Fortifications Fortsættelse, og den følgende Dag fik den førstnævnte ordre anlangende Skydsfærds-Pengene til Fæstningernes Bygnings Fortsættelse[3]. – 27. Febr. 1665 oversendtes Statscollegiets Betænkende over Haldens Indvaaneres Ansøgning til Stedets opkomst og Forfremmelse tilligemed et nyt Indlæg fra de samme til Granskning og Erklæring af Hr. Nils Trolle, Hr. Iver Krabbe, Jørgen Bjelke og Peiter Bulcke[4]. – 7. April s. A. fik nogle Borgere af Halden Søpas for et dem i Forening tilhørende Skib, St. Johannes, samt Hr. Jørgen Bjelke og Major Peder Olsen (Nordmand) for deres fælles Skib St. Peder[5]. – Endelig fik Halden Kjøbsteds-Privilegier 10. April 1665, angaaende egen Jurisdiction, Accisen, to aarlige Markeder og Byens Vaaben. 12. April s. A. fik Byen Skatte-
