med Undtagelse af Kirken og Sørhalden[1]. Muligens har denne Begivenhed givet Anledning til, at der i dette Aar opstod nogen Uenighed mellem Commandanten og Byens Indbyggere, der endog klagede til Kongen over hans Forhold mod dem, og navnlig over at Byfogden var bleven ført i Arrest paa Fæstningen. I denne Anledning udgik 28. Novbr. 1667 et Kongebrev til Statholderen om at paalægge Commandanten at løslade Byfogden af Arresten, hvorefter den af Parterne, der føler sig forurettet, skal stevne den anden for rette Dommer og Værnething[2]. Byfogden hed Christen Jensen Aarhus og synes at have været en temmelig mislig Person; han omtales som uduelig og drikfældig og havde 1674 fornærmet Præsidenten, hvorfor U. F. Gyldenløve 7. August 1675 suspenderede ham[3].
13. Juni 1668 fik Friderichshalds Indvaanere kgl. Tilladelse til at bygge paa det Sted, hvor Byen tilforn havde staaet, dog saa at alle Gaderne løbe lige op fra Vandet til Fortressen sammesteds efter den Anordning, som Statholder U. F. Gyldenløve og Tønne Huitfeldt „til Thum“, Befalingsmand i Idde og Marker Amt, efter kgl. Befaling maatte gjøre[4]. – 15. Decbr. 1668 fik Amtmændene i Danmark og Norge kgl. Paalæg anlangende Forordning om Favneved og Maaletønder at lade forkynde. Blandt Kjøbstæderne i Norge nævnes Friderichshald[5]. – I Anledning af den ovennævnte Ildebrand fik
- ↑ Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 39 f.
- ↑ D. Rigsarch., N. Tegn. XI fol. 384 f. og N. Rigsarch., Saml. af løse Kongebreve (Afskr.)
- ↑ N. Rigsarch., Langes Embedscalendere (Byfogder).
- ↑ D. Rigsarch., N. Reg. XI fol. 774 og N. Rigsarch., Aabne Breve og Saml. af løse Kongebreve.
- ↑ D. Rigsarch., Sjæll. Tegn. XXXVIII fol. 593.
