Frederikshalds Indvaanere 29. Januar 1669 Frihed for al Byskat, Contribution og Saugskat i 10 Aar fra 1. Januar 1668 at regne. Indbyggerne i Forstaden (Nordsiden) paa Ous Gaards Grund skulle herefter svare under Frederikshald; en paalagt Afgift af hvert indkommende Skib skal anvendes til Bybroens og Skibsbroens Vedligeholdelse m. m. Soldatesquen maa ikke drive borgerlig Næring uden tillige at svare borgerlig Tynge[1]. – 21. Juni 1669 udgik der en kgl. Befaling til Kammercollegiet om at gjøre Anordning, at enhver af de 200 Norske Soldater, som arbeide ved Frederikshald, bekommer en Skjorte, et Par Strømper og et Par Sko[2]. – 6. Juli s. A. fik Amtmændene over alt Danmark og Norge ordre at forkynde Paabud om Proviantskatten[3].
I Aarene 1668–69 deltog oberst Tønne Huitfeldt i nogle Transactioner angaaende en Del Jordegods i Smaalenene, Baahuslen og Romerige, tilhørende hans Søskendebarn, afdøde Fru Else Sigvardsdatter Akeleye, der havde været gift med Claus von Unger til Nandrupgaard, som derfor kalder Tønne H. sin „Svoger“. Godset var pantsat for 1000 Rdlr. til Oberstlieutenant Christian Nilsen Holberg, der i Mai 1668 havde faaet en Jordebog derover gjennem Major Peder Olufsen Normand og i Decbr. s. A. et Skjøde derpaa af Tønne H., formentlig paa Claus v. Ungers Vegne, hvilket denne endeligen stadfæster ved et egenhændig udstedt Skjøde, dateret Frederikshald 23. August 1669, hvorefter Godset ansattes til en Værdi af 855 Rdlr., medens Tønne H., der havde faaet overladt en Ødegaard deraf ved Navn Styresøen i Baahuslen, skulde
