Udiblandt det ringe Gods, jeg haver, ligger mig en 8 Gaarder øde, som jeg selv maa skatte fore, siden jeg ikke kan faa dem besatte, der jeg dog 2de Gange til Thinge det haver udbødet at henfæste foruden nogen Stedsmaalspenge, mens haver dog ingen fornummet, som det vil antage“. Istedenfor den syge Sorenskriver Ditmar Heller foreslaar han at beskikke „Byskriveren udi Frederikshalden, nemlig Engelbret Erikssen, som nærmest ved Haanden og i Lenet boende“, til midlertidig at betjene Bestillingen[1]1.
I Anledning af en Uenighed mellem Sognepresten paa Berg, Hr. Laurits Søfrenssen, og Major Peder Olssen Normand, der som Eier havde opsagt Presten af den til Bergs Prestegaard leiede, tilgrændsende Gaard Boberg, henvendte Presten sig i Skrivelse af 20. Janr. 1672 til sin „gunstige, fromme Lensherre“, Oberst Tønne Huitfeldt, der ved en Paategning paa Skrivelsen 21. Marts s. A. fra Frederikssten paalægger Kgl. Mts. Foged Oluf Søfrenssen og Sorenskriveren Christen Leth at varetage Prestegaardens Rettigheder og om mulig bevirke mindeligt Forlig mellem Parterne. 15. April s. A. holdtes Delingsforretning mellem Bergs Prestegaard og Boberg[2].
21. Februar 1672 fik Frederikshalds By Confirmation paa sine Privilegier[3].
31. Januar og 28. Februar 1673 fik Oberst Tønne H. Paalæg af statholderen om at erklære sig angaaende
