de nærliggende Regimenter, som ovenfor omtalt, commanderedes til Arbeide paa Fæstningen, og de omliggende Bønder maatte levere Tømmer til Brug herved samt Brænde til Teglverket, som ligeledes var anlagt i dette Øiemed. Som Bygmester ved Fæstningen fungerede i denne Tid Fabian Stang. Byen blev ved Krigens Udbrud atter omgivet med Palissader, hvortil Tømmeret var taget fra Svenskerne paa Vigsiden, ved Vandet opbyggedes nogle Blokhuse, og U. F. Gyldenløve lod den saakaldte Borgerskandse anlægge, medens en anden Skandse, der byggedes ved Byens Sydside af Peder Olsen Normand, af Gyldenløve efter ham døbtes Petersborg, idet Statholderen selv med Kridt skrev dette Navn paa Skandsen[1]. Om derimod alle de af Krag[2] nævnte Skandser, hvis Navne tildels ere hentede fra Kartet hos Pufendorf, virkelig existerede saa tidligt som 1660, turde være uvist, da dennes Verk først udkom 1697; sandsynligvis ere nogle af dem byggede i 1660-Aarene som f. Ex. Huitfeldtsholmen paa Sørhalden paa Veien til Eskevigen, der kjendeligen er opkaldt efter Tønne H.; den nærliggende Skandse med Navnet Nold har utvivlsomt Navn efter hans første Frue og kan altsaa først være opført efter 1662, da de bleve gifte, og vistnok før 1671, da hun døde; Redouten Budde ved Stranden maa have faaet Navn efter den fra Beleiringen 1660 bekjendte Oberst Otto Frederik Budde. – En til Krigen sigtende Foranstaltning var ogsaa den til Greverne og Amtmændene i Norge 25. Januar 1676 udgaaende kgl. Befaling at forkynde Forordningen om, at Søfolk sig ei i fremmede Herrers Tjeneste eller ud af
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/246
Denne siden er ikke korrekturlest
