Rigerne maa begive[1]. – Under denne Krig, der i Norge mest er kjendt under Navnet Gyldenløvefeiden, gik Frederikshald fri for fiendtligt Anfald, men rammedes dog 6. April 1676 af en anden Ulykke, idet den atter for største Delen afbrændte ved Vaadeild, der opkom i en Borgers, Søren Olufsens Hus, hvor en Lieutenant logerede, og var foranlediget ved en Soldats Uagtsomhed[2]. Ogsaa denne Gang blev Kirken og Sørhalden uskadte[3].
I et Project til Norges Defension, dateret Kjøbenhavn 22. Februar 1675[4], angives bl. a. følgende Forholdsregler, der ogsaa for, det meste bleve fulgte: Regimenterne, der bestode af 8 Compagnier, skulde deles i 12, hvorfor flere Officierer tiltrængtes. Nordenfjelds kunde det halve Throndhjemske Regiment tildeles oberst v. Howen som Commandant i Throndhjem; Søndenfjelds kunde Oberst Huitfeldt[5] og Generalkvartermester Coucheron hver faa nogle Compagnier som Regiment eller Bataillon. De fire Søndenfjeldske Regimenter, 5500 Mand stærke, tilligemed 500 Ryttere skulde have deres første Rendezvous ved Frederikshalden, hvis Forsyning med Levnetsmid1er (for Garnisonen) ansættes til 1500 Tønder
- ↑ D. Rigsarch., N. Tegn. XII fol. 150. N. Rigsarch., N. Miss.,eSaml. af indb. og løse Kongebreve (trykte).
- ↑ Ikke destomindre hedder det i Daniel Paul1is Extraord. Maanedl. Relationer for April 1676, S. 376, at Ilden var paasat af 4 af Svenskerne udskikkede Mordbrændere, hvoraf tvende vare fangne.
- ↑ Schrøders Beskr. ov. Friderichshald, S. 44.
- ↑ Kildeskriftfondets Afskr. No. 138 eft. Orig. i Dan. Rigsarchiv i en Pakke m. Titel: Adskill. Breve til Rigscantsler Griffenfeld pro Annis 1670, 1674–76; Planen er uden Underskrift og skreven med Krigssecretair H. Meyers Haand.
- ↑ Han er vel derfor den hos Vaupell, Den Dansk-Norske Hærs Hist. I, S. 103 nævnte „Hirsfeld“, der commanderede 350 Mand (til Garnison).
