Korn. I Tilfælde af Indfald i Sverige burde først Baahus attaqveres og Vestergøtland sættes i Contribution. Statholderen bør til Agershus kalde Generallieutenant Russenstein, Generalmajor Løvenhje1m, oberst Huitfeldt og 2 andre Oberster og med dem holde Krigsraad og nøiagtig overveie alt med Hensyn til defensiv eller offensiv Action, hvorefter deres Mening indsendes til Kongen. Ogsaa civile Embedsmænd skulde deltage i dette Conseil for alle Forsyningers Skyld. To Gallioter skulde føre Breve mellem Christianssand og Fladstrand, 4 Fregatter holde Søen ren for Kapere og 12 Skjærbaade besørge Overførsel m. m. til Viken. Da Norge paa Grund af Beliggenheden neppe kan hjælpes fra Danmark undtagen tilsøs, maa Landet sættes i god Defension og, næst Gud, stole paa sine egne Kræfter.
Da Krigen udbrød om Høsten 1675, var derfor den største Del af den Norske Hær, c. 12000 Mand, samlet ved Frederikshald, og efter at Svenskerne havde gjort et mindre Indfald i Ingedals Sogn, forfulgte Nordmændene dem i October ind i Baahus Len, hvor de opholdt sig nogen Tid, men snart igjen trak sig tilbage, da –Kong Carl XI nærmede sig med en større Svensk Hær. Et Indfald fra Værmeland i Januar 1676 besvaredes fra Norsk Side med et lignende i Baahus Len og Dalsland. I disse Krigsbegivenheder vides ikke Tønne Huitfeldt at have taget Del. I det følgende Aars Feldttog var han derimod om Sommeren tilstede inden Sveriges Grændser gjorde sig derunder flere Gange bemærket ved de heldige Træfninger, han leverede Svenskerne, navnlig i Løbet af August Maaned 1676. Af en Afregning[1] fra 14. Juli s. A. til Aarets Udgang, 171 Dage, sees oberst H. som
- ↑ N. Rigsarch., Gen. Comm. Regnsk. 1677.
