Sammenstød mellem Nordmænd og Svensker under Obersterne Huitfeldts og Jonas Gyllenspetz’s Commando, hvorunder snart den ene og snart den anden havde Fordelen[1]. Det maa have været ved denne Leilighed, at T. H. indtog den lille By Åmål ved Venern, hvis Borgere med Hustruer og Børn toge sin Tilflugt til Vermeland[2]. Nordmændene roses imidlertid for at have holdt fortræffelig Mandstugt. Huitfeldt traf under sin Marche først paa et Parti af nogle Tusinde Bønder, som havde indtaget en fordelagtig Stilling og anlagt gode Forhugninger. Uagtet de vare hans Folk betydelig overlegne i Antal, angreb han dem med Ivrighed, bortryddede Forhugningerne og slog sig igjennem, hvorefter Bønderne bleve drevne fra den ene Post til den anden, indtil de endelig toge Flugten til Skove og Bjerge, efterladende mange døde og saarede. Deres egen Capitain tilbød nu Underkastelse og Contribution med ydmyg Begjæring, at man ikke maatte afbrænde hans Gaard. En stor Del af Bønderne fulgte dette Exempel, underkastede sig og gave Contribution. Oberst Huitfeldt fortsatte derpaa Marchen, men da saavel de fiendtlige Tropper som Bønderne allevegne løbe foran ham og afkastede Broerne bag sig, hindredes han ikke lidet i sin Forfølgelse og standsede derfor om Aftenen ved Stecksfjeld, hvor han blev liggende stille i 2 Dage. Her blev han anfaldt af den ovennævnte oberst Gyllenspetz med 8 gamle Compagnier Fodfolk, 2 Compagnier Ryttere og ligesaa mange Dragoner samt de
- ↑ Des Nordischen Krieges Erster Theil. Nürnberg 1679. I, p. 451. E. G. Happelius, Historischer Kern oder kürtze Chronica 1676, S. 74.
- ↑ Jonas Colstrups Efterretninger etc. i det Deichmanske Bibl. (Mscr. No. 122 in fol. og 128 in 4to); G. Björlin, Kriget mot Danmark 1675–79, S. 101; O. Vaupell, Den Dansk-Norske Hærs Hist. I, S. 114.
