flygtede Bønder i et Antal af nogle Tusinde. Hensigten var, om muligt, at bemægtige sig Vennersborg og gjenoprette Forbindelsen med Gøtheborg, der for Øieblikket var afskaaren. Angrebet skede med Tapperhed fra flere Kanter om Natten mellem Kl. 3 og 4 den 17. August med Anvendelse baade af Kanoner og Musketter, og da Huitfeldts Styrke kun bestod af nyhvervede Musketerer og 2 smaa Feldtstykker, nødtes han til at retirere op paa en Høi. Herfra gik. Nordmændene atter med saa stor Tapperhed løs paa Svenskerne, at disse efter en fire Timers haard og blodig Kamp i stor Forvirring maatte trække sig tilbage og efterlade 2 Metalstykker og et stort Antal døde og saarede; i denne Træfning blev oberst Gyllenspetz selv haardt saaret og nogle 100 Mand fangne; navnlig var hans Rytteri helt ødelagt, hvorfor han maatte trække sig ind i Vermeland med Levningerne af sit Corps. De Norskes Tapperhed ved denne Leilighed siges endog at have vakt Fiendens Beundring. Kort efter slog ogsaa Generalmajor Hans Løvenhjelm den samme Svenske Afdeling, bestaaende af 5000 Bønder og 500 Soldater, ved Hunneberget, hvorfra de maatte trække sig tilbage med et Tab af 50 Mand[1].
- ↑ Theatrum Europæum XI, S. 1092 og den dermed næsten ganske ligelydende Beretning i Friedenreichs K. Chr. V.s Krigshistorie I, S. 187 ff., jfr. m. S. 243 og Holbergs Danmarks og Norges Beskr., S. 458. Daniel Pauli, Extraordinaires Maanedlige Relationer, August 1676, S. 432. Hofmans Efterretn. om Dan. Adelsmænd III, S. 250. A. Lignell, Beskrifn. öfv. Grefskapet Dal, S. 170. Vaupell, D. Dansk-Norske Hærs Hist. I, S. 129 angiver Styrken af Gyllenspetz’s Corps til 3000 Mand; Kampen siges der kun at have varet 1½ Time. Gr. Björlin, Kriget mot Danmark 1675–79, S. 102 omtaler vel Træfningen, men nævner ikke Huitfeldts Navn. I Anders Bordings Danske Mercurius
