sine samtidige, idet han afgik ved Døden 12. Septbr. paa Frederikssten og blev bisat i det af ham selv i Begyndelsen af 1660-Aarene opførte Gravcapel ved Hudrums Kirke, hvor hans Kiste endnu henstaar. Den er en dobbelt Egekiste, udvendig betrukken med sort Læder og forsynet med svære Jernbanker, en Mængde Messingzirater, et Crucifix og hans fire nærmeste Ahners Vaabener (Huitfeldt, Akeleye, Litle og Sparre). Af Indskrift findes nu kun Forbogstaverne til hans Navn etc. samt Dødsaaret, da den egentlige Gravplade allerede i forrige Aarhundrede synes at være borttagen. Liget, der er nogle Tommer over 3 Alen, er iført en Ligdragt af hvidt Silketøi med Sølvkniplinger[1].
Som allerede ovenfor nævnt, synes det urolige Krigerliv, Tønne Huitfeldt havde ført mellem Aarene 1644 og 1660 at have hindret ham fra at tænke paa Ægteskab. Først da Fredsslutningen i 1660 aabnede Udsigt til roligere Tider, realiserede han i sit 37. Aar den Plan, han muligens allerede havde havt i 1655, da han lod optage Besigtigelsen over Bygningerne paa Throndstad. Under et Ophold i Danmark om Sommeren og Høsten 1662 blev han gift første Gang, efter at han allerede i 10 Aar havde været den eneste gjenlevende Mand af sin Slægt, der nemlig i Danmark var uddød i Mandslinien 1652 med hans Faders Næstsøskendebarn Hr. Henrik Huitfeldt til Lillø og Berritsgaard. Tønne H.s Hustru hed Helle Margrete Nold, hvis Fader, Thomas Nold til
- ↑ Se Personalhist. Tidsskr. 1. R. IV, S. 89–94.
delte kan føies, at han ifølge en Opgave af Hans Colbjørnsen (N. Rigsarch., Personalia, Colbjørnsen) var Søn af en Admiral under K. Chr. IV, der da neppe kan være nogen anden end den i Biogr. Lex. II, S. 369 nævnte Viceadmiral paa Bremerholm Paul Bjørnsen, med hvilket sidste Tilnavn Matthias B. ogsaa undertiden nævnes.
