nuftig, god Omgjængelse, de have bevist hinanden, bebreve den længstlevende, om de ikke faa Livsarvinger, med det Jordegods og Løsøre, de nu besidde eller siden erhverve; Throndstad nævnes udtrykkelig som hans Gods, medens der fra hendes Side intet navngives. Hans Testamente underskrives til Vitterlighed af Knud Schinkel til Thom, K. Ms. Generalkrigscommissair i Norge, og Otte Schade til Kjølberg, oberst over det Smaalenske Regiment tilfods, og samtykkes af hans Søster og næste Arving, Jomfru Sophia Huitfeldt til Killingstad. Paa hendes Side underskriver Morbroderen Hr. Axel Urup til Hviderø, K. Ms. Rigens Raad og General, samt hendes Brodersøn Thomas Nold. Testamentet er confirmeret af Kongen 27. Juni 1663[1]. I dette Ægteskab fødtes 7 Børn, af hvilke den ældste Datter og den 2den Søn døde spæde; tre Sønner (blandt hvilke Søhelten, Commandeur Iver Huitfeldt, var den ældste) og to Døtre overlevede Moderen[2], da hun døde paa Frederikssten 4. Marts 1671. Enkemanden underretter fra Frederikssten 7. s. M. Vice-Statholderen Ove Juul til Villestrup om. „at Gud allermægtigste ved en christelig Afsked fra denne elendige Verden til sit Riges evige Glæde og Herlighed ved den timelige Død haver hedenkaldet min hjerte allerkjæreste og nu sal. Hustru og mig med fem smaa, umyndige Børn, som bedrøvet igjen lever, efterladt, Gud os trøste og husvale“. Han anholder derfor om at maatte opsætte Begravelsen en otte Dages Tid eller mere over den lovbestemte Tid, der turde blive for kort til alle Forberedelser, samt for at kunne oppebie Svar fra Morbroderen
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/257
Denne siden er ikke korrekturlest
