Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/259

Denne siden er ikke korrekturlest

Maren Bjelke, en Datter af Cantsleren Jens Bjelke til Østeraat og Søster af de berømte Krigere Henrik og Jørgen Bjelke, under hvem Tønne Huitfeldt havde tjent i Feldten 1644–45 og 1659–60, og efter hvilke han opkaldte sin ældste Søn af dette Ægteskab. Han erholdt kgl. Bevilling paa Vielse hjemme i Huset 1. Marts 1673[1], og i samme Maaned har Brylluppet staaet, maaske paa Sande i Tune (Smaalenene), hvorfra Tønne Huitfeldts Morgengavebrev til hans Frue er dateret 11. Marts, som maaske er selve Bryllupsdagen, da hun endnu benævnes Jomfru. Hun skulde ifølge dette som Enke have 2000 Rdlr. forud udbetalte af Boet og, hvis hun beholder Børnene hos sig, have Ret til at tiltræde Throndstad og beholde samme, saalænge Gaarden holdes ved god Magt og Hævd. Til Vitterlighed underskrive Udstederens „høitærede kjære Broder“ Morten Jørgen de Rochlinge, oberstlieutenant og Commandant i Frederiksstad, samt hans „kjære Fætter“ Frederik Parslich[2] til Busgaard. Ogsaa under dette sit andet Ægteskab, der kun varede paa 5te Aar, boede Tønne H. for det meste paa Frederikssten, hvor vistnok ogsaa alle tre Sønner af dette Ægteskab ere fødte; den ældste og den yngste, Henrik Jørgen H. og Hartvig H., overlevede Forældrene og naaede høie militaire Stillinger (Generallieutenant og virkelig General); fra den ældste nedstammer hele den nulevende Slægt.

Da Tønne Huitfeldt var død i Septbr. 1677, havde Statholderen til Skiftecommissarier udnævnt Lagmændene Jørgen Philipsen og Laurits Christensen. 2. April 1678 anholder Jomfru Sophia Huitfeldt hos Statholderskabet om, at Peder Pedersen, tjenende Rosina, sal. Jens Jenssens,

  1. D. Rigsarch., N. Reg. XII fol. 643. N. Rigsarch., Aabne Breve.
  2. Hans Mormoder var Cantsler Jens Bjelkes Søster.