1664, da Kongen resolverede, at hun imod de 350 Rdlr samt en anden Benaadning paa 300 Rdlr. for nogen Eiendoms Afstaaelse ved Sølvbergverket 23. Januar 1665 skulde bekomme 100 Tønder Hartkorn i Jylland, hvilket imidlertid neppe indbragte 100 Rdlr. aarlig, og som senere forklaredes kun at være Erstatning for det afstaaede Gods ved Sølvbergverket og hendes 2 Benaadninger (men ikke for Skjeldbred Gaard), ligesom Fru Margrete Huitfeldt ogsaa 15. Novbr. 1651 havde faaet Kongebrev paa at erholde Pengene for Skjeldbred udbetalte efter Fru Maren Skrams Død. Denne giftede sig imidlertid 1661 som en gammel Enke mod al Forventning med en tyveaarig Tydsk Adelsmand, Baltazar Gebhard v. Obelitz, og da Stifdatteren, Fru Margrete Huitfeldt, i 1663 havde mistet sit sidste Barn, Sønnen Iver Dyre, overdrog hun 6. Decbr. 1667 sin „Broder“ (d. e. Farbroders Søn) Tønne Huitfeldt denne sin Fordring paa Kronen, hvorefter han ansøgte om at maatte indløse Skjeldbred for den ovennævnte Sum 2300 Rdlr., hvorfor den var solgt til Hannibal Sehested, eller hvis dette ikke kunde ske, da at erholde Summen udbetalt. Han oplyser fra Frederikssten 26. Juni 1673, at han ogsaa i 1670 har ansøgt om Confirmation paa den ham af Kong Frederik III bevilgede Forlening af Foringen, Ledingen og Tienden af Hudrums og Røgens Sogne, der var ham forundt for gjort Tjeneste i Frederikshalds trende[1] Beleiringer i seneste Krig, som satte ham i temmelig Vidløftighed, hvoraf han ikke siden har kunnet redde sig, da hans Tractament (ɔ: Gage) ikke nær kan forslaa til hans Ophold ved denne Grændsefæstning, hvor-
- ↑ Naar der her nævnes 3 Beleiringer (i Modsætning til 2 ovenfor, S. 217), maa dette være saaledes at forstaa, at han allerede til den første Beleiring havde gjort Pengeforstrækninger.
