Skrams Bo, naar hun .døde, hvilket indtraf samme Aar; herfra hidrører det da maaske, at han ved denne Tid, som ovenfor omtalt, kunde bebreve sin anden Hustru, Fru Sophia Amalia Rosenkrantz, 2000 Rdlr., men i saa Fald var Regjeringens Fremgangsmaade kun en Unddragelse af den paatagne Forpligtelse til at betale Fru Margrete Huitfeldt Skjeldbreds Kjøbesum efter Fru Maren Skrams Død, idet heller ikke denne ved det rage Jydske Guds havde faaet Vederlag for Skjeldbred, der desuden ikke tilkom hende, men kun for Regjeringens øvrige Forpligtelser til hende for Livgedingen og Godset i Sandshverv[1]. En saadan Behandling af Danske Adelmænd, der havde Fordringer paa Kronen enten for Udlæg under Krigen eller af andre Grunde, var imidlertid ingenlunde ualmindelig i den første Tid efter Souverainetetens Indførelse; Fru Sophia Amalia Rosenkrantz’s Morbroder, Generallieutenant Jørgen Bjelke, var saaledes et hel nærliggende Exempel paa den Heneynsløshed, hvormed man satte sig ud over de paatagne Forpligtelser ligeoverfor den da lidet velseede indfødte Adel.
Allerede før Indgaaelsen af sit andet Ægteskab havde Tønne Huitfeldt kjøbt den betydelige Sædegaard Thom i Raade Sogn i Smaalenene. Den havde da i omtrent 150 Aar tilhørt Familien Galde, hvortil hans senere Frues, Sophia Amalia Rosenkrantz’s, Stifmoder hørte. Dennes Søster, Fru Kirsten Eline Galde, havde bragt Gaarden til sin Mand Knud Schinkel, og efter dette Ægtepars Død 1669 var den tilfalden Werner Parsberg til Nørlund, der var gift med en tredie Søster, Fru Anne Galde, og af dem kjøbte nu Tønne Huitfeldt Thom for 14000 Rdlr.[2]
