stian V hende baade Capital og Rente i Henseende til den sal. Mands tro og gode Tjeneste, naar den af Generalprocureuren paa Processen anvendte Bekostning er betalt, dog uden Conseqventse med Hensyn til andre[1].
Paa sin Søster Fru Sophia Amalia Rosenkrantz’s Vegne havde Axel Rosenkrantz til Ørup. 15. Juni 1681 i Kjøbenhavn udstedt en Obligation til Faderens Cousine, Fru Vibeke Rosenkrantz, Enke efter Hr. Erik Krag til Selsø, paa 300 Rdlr. in specie at tilbagebetale 11. Juni 1682 med 6 p. c. Rente „paa adelig Ære, Tro og Love“; om dette ikke sker, tilbydes Pant i Jordegods. Fru Vibekes Svigersøn, oberst Frederik Gersdorph, havde, da Betaling ei havde fundet Sted, opsagt Summen til Udbetaling 11. Juni 1691, paa hvilken opsigelse Fru Sophia Amalia Rosenkrantz 8. Janr. 1691 paa Throndstad havde givet det Svar, at da hendes Midler ikke ere her i Riget, og hendes Bopæl er i Halland, kan hun ikke her betale, og da hendes Fader ikke efterlod rede Penge, tilbyder hun godt Jordegods i Skaane i Betaling. 25. Juni 1691 var Sagen fore i Høiesteret, hvor 5 af Dommerne mente at burde tage hendes Exception med Hensyn til Bolig for gyldig, da hun maatte ansees bosat i Halland, medens 10 Assessorer ansaa Throndstad for hendes Bolig og derfor dømte hende til at betale efter Obligationen[2].
I 1708 anmeldte Fru Sophia Amalia Rosenkrantz fra Sande 28. Juli Prætensioner i Boet efter Bent Svends-
- ↑ N. Rigsarch., Rentek. kgl. Resol. Søndenfj. Contor 1682–89. Overhofrettens Afsigtsprot. 1682 p. 42. Rentekammeret underrettede først 31. Marts 1683 Landcommissair Hans Hanssen (Rosencreutz) om Eftergivelsen, se Rentek. Copib. for 1683 (No. 5) fol. 220 b i N. Rigsarch.
- ↑ Dan. Rigsarchiv, Høiesterets Dombog 1691 fol. 261 f. og Voteringsprotocollerne A. og B. fol. 46 f. (Meddelt af Cand. mag. F. Jessen).
