Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/275

Denne siden er ikke korrekturlest

lieutenant H. E. v. Tritzschler. Det viser en anseelig, temmelig svær Mand med et kraftigt og bestemt Udtryk i det aabne og ret vakre Ansigt. Den nuværende Eier af Thom, Godseier Chr. Sissener, har foræret det til sin Slægtning Consul Herman Huitfeldt i Trondhjem. Derimod vides intet Billede af nogen af hans Fruer bevaret til Nutiden.

Af andre synlige Minder fra Tønne Huitfeldt er blandt hans Efterkommere intet andet i Behold end en Vinkande af blaat og hvidt Porcellain i den Sibbernske Familie, til hvilken den er kommen gjennem hans Sønnesøns Datter, Søster Huitfeldt, gift med Major Georg Christian Sibbern til Værnekloster († 1796)[1]. Den er forsynet med et Laag af Sølv, hvori Statholder U. F. Gyldenløves Vaaben er graveret. Traditionen beretter, at den er en Gave fra ham til Tønne Huitfeldt, der, som ogsaa ovenfor nævnt, var meget yndet af Statholderen, der ofte færdedes paa Grændsen ved Frederikshald og i Byen selv, hvor han endog i 1690-Aarene knyttede en Kjærlighedsforbindelse med en Datterdatter af Præsidenten, Hans Nilssen Meng, ved Navn Maria Olsdatter (Meng), der senere blev gift med Commandanten paa Bergenhus Generalmajor Johan Frederik Tuchsen. Frugten af denne Forbindelse var en Søn, Wilhelm, f. 1692, der 1726 adledes med Navnet Ulrichsdahl og blev General-

  1. Paa Vernekloster fandtes ogsaa i indeværende Aarhundredes Begyndelse en Dansk Bibel fra 1589, der havde tilhørt Oberst Tønne Huitfeldt, og som ligeledes med hans Sønnesøns Datter kom derhen. Ved Udlaan var den kommen til Moss og der bleven solgt 1818 til Ole Gundersen paa Skydsskiftet Skoug i Haabøl, paa hvilken Gaard den endnu fandtes i 1850-Aarene, uden at det lykkedes Medlemmer af den Huitfeldtske eller Sibbernske Familie, som bestræbte sig derfor, at faa den kjøbt igjen. (Jfr. Personalhist. Tidsskr. 1. R. VI, S. 228).