Kreds for sig, saa er Forf. ogsaa her feil underrettet. Prindserne Carl og Gustav vare meget forskjellig anlagte; derimod var Carl og Oscar ved Overensstemmelse i Karakter mere knyttede til hinanden. Denne sidste fulgte ogsaa i alle Dele sammen med de to ældre Brødre i al Undervisning og anden Beskjæftigelse.
Pag. 96 anfører Forf., at der ved Kong Carls Kroning i Trondhjem Aar 1860 opstod Vanskeligheder fra Geistlighedens Side med Hensyn til Dronningens Kroning, hvilke Vanskeligheder løstes paa den Maade, at saavel Biskopen som stiftsprovsten maatte søge Afsked. Jeg var tilstede ved Kroningen, men hørte aldrig Tale om Vanskeligheder og heller ikke om nogen Afskedigelse af Stedets høieste Geistlige. Dette er ogsaa bekræftet af Herr Biskop Essendrop, ifølge hvis Skrivelse af Febr. d. A. den daværende Biskop i Tr.hjem Darre vistnok søgte Afsked kort før Kroningen, men upaatvivlelig ene og alene paa Grund af hans sygelige Tilstand, medens Stiftsprovsten Angell. Aaret efter afgik ved Døden. Kroningen blev udført af Biskop i Christiania Arup, uden at nogen Betænkelighed erfaredes[1].
Jeg skal tillade mig nok et Exempel paa, at Forfatterinden – i en i sig selv meget ligegyldig Sag – har gjengivet Meddelelser, der alene kan bero paa en Feiltagelse. Det fortælles Pag. 72 under Kong Carls Ophold med en svensk-norsk Eskadre i Christiansand Aar 1861 paa Reisen til Frankrig og England: „Kungen brukade ofta låta matroserna ro sig och sitt följe till någon
- ↑ Formodentlig er Forf. eller Hjemmelsmand ført paa Vildspor ved Forvexling med, hvad der foregik ved Oscar I.s paatænkte Kroning. Trondhjems daværende Biskop, Riddervold, udtalte sig nemlig mod Dronningens Kroning; men nogen Afskedigelse foregik naturligvis heller ikke da.
Medd. Anm.
