Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/285

Denne siden er ikke korrekturlest

holme, der vin, frukt etc. uppdukades“. Kongen ankom paa et svensk Linieskib, til Christianssand 31te Juli om Aftenen (og afreiste derfra Dagen efter Kl. 6 Efterm. paa Korvetten Orädd. Kongens Tid var denne Dag meget optaget: Raadslagning om Flytning til et andet Skib; Afholdelse af norsk Statsraad og et Ordenskapitel; Modtagning ombord af Autoriteterne og et Sendebud fra Keiser Napoleon, Besøg i Byen o. s. v. At Kongen under disse Omstændigheder skulde havt Tid til at gjøre en længere Rotur) med tilhørende Kallas, er i og for sig næsten en Umulighed. Jeg var ved den Leilighed i Kongens Følge og boede ombord i Linieskibet og var selvfølgelig bekjendt med, hvad Kongen foretog sig; men jeg hørte aldrig Tale om nogen Rotur, hvilket ogsaa nu af daværende Lieutenant, nu Admiral, Ihlen, som ogsaa var i Kongens Følge, bekræftes som hans Formening angaaende Roturen. Naar det endmere fortælles, at Kongen under bemeldte Ophold brugte ofte at gjøre saadanne Roture, hvilket vilde have været en komplet Umulighed, saa er Fortællingen en paatagelig Urigtighed, maaske forvexlet med noget, der er foregaaet ved nogen anden Anledning.

Jeg har paavist disse Uoverensstemmelser med Virkeligheden for at vise, at Fru Holmgren ved Samling af Materiale til Kong Carls Levnet har været udsat for Feiltagelser eller Misforstaaelser. Det ligger nær at antage, at Sigtelserne mod Aubert ere fremkomne paa samme Maade.

Efter Professorens Ønske meddeles Samtykke til, at De i Tilfælde benytter denne Meddelelse i offentlig Fremstilling.“

Herr fhv. Sorenskriver Wessel-Berg skriver følgende under 24de Februar d. A.: