mæssig Maade at omgaaes dem paa, og de holde derfor ogsaa meget af ham. Den anden Prinse-Lærer, Magister Boström, der for Tiden ligger meget syg, hvorfor Aubert nu er alene med Prinserne, skal ogsaa være en ganske fortræffelig Mand og er derhos alvorligere end Aubert.“
– – – – – – – – – – – – – – – – – –
Herr fhv. Foged P. Eger skriver under 18de Februar d. A.:
„Oscar den 1stes 3 ældste Børns Lærer var min Skolekammerat, Omgangsven, Artiumskammerat; jeg logerede en Stund i Værelse ved Siden af ham. Jeg kjendte fuldstændigt Aubert, sætter ham i aandelige og legemlige Gaver samt gjennem-hæderlig Karakter No. 1 af alle mine Kammerater, har aldrig hørt ham vige et Ord fra streng Sandhed; hans Fætter Henrik Wergelands vakreste Poesi syntes vi alle var Gravsangen over Aubert, død i Italien; der er vel faa nu gjenlevende foruden mig, som kunne afgive Erklæring som oven, den jeg med fuld Fortrøstning i Alder nær 83½ Aar tør beedige. – Vist var Aubert spartansk anlagt, dels til Udvikling af Legemskræfter (maaske vel meget for hans Lunger) og i Afholdenhed af alle svækkende Nydelser; men at han i Medhold af en saakaldt – mig ubekjendt – „spartansk“ Regel, at „Alt er tilladt, intet i sig selv daarligt, medmindre man lader sig opdage“, at han i Medhold heraf skulde have skadeligt indvirket paa Carl den 15des Karakter og især lært ham at lyve, som Fru Holmgren anfører, er i min Overbevisning ligesaa utroligt, som at den om sine Børn og Lande omhyggelige Kong Oscar den 1ste ikke skulde baade have opdaget slig Falskhed hos den for hans 3 Børn antagne Lærer og udenvidere sendt denne bort.“
